Brand i malerkabine: Fire personer fik røgforgiftning

Fire medarbejdere fra PPilgaard Auto & Lakcenter i Hørdum ved Thisted sendt på skadestuen med røgforgiftning efter brand.

Foto: Mikael Andersen, TV MIDTVEST

Fire medarbejdere fra PPilgaard Auto & Lakcenter er sendt på skadestuen med røgforgiftning efter der her til formiddag udbrød brand i en malerkabine. 

Læs også Unge redder ældre kvinde fra brand: - Jeg gjorde bare min pligt

Brandvæsenet har siden klokken 10 formiddag arbejdet med at slukke en brand hos autolakeringsværkstedet i Hørdum ved Thisted. Branden opstod i en malerkabine og spredte sig til ventilationsanlægget. 

- Der har været rimelig pres på herude. Sådan en malerkabine bliver meget hurtig varm, så vi har brugt Hurup Brandstation og folk fra Thisted Brandvæsen til at slukke branden, fortæller indsatsleder, Rasmus Evaldsen fra Nordjyllands Beredskab. 

Her ved 11-tiden mandag formiddag, er branden under fuld kontrol og brandvæsenet holder nu øje med stedet i lidt tid, før de kører hjem igen. 

Læs også Med brandmanden på arbejde: Vi udnytter tiden, når det ikke brænder