Fire lokale i Wilbeks OL-trup

Fire lokale i Wilbeks OL-trup

Landstræneren har denne gang valgt at se bort fra Mads Christiansen fra Team Tvis Holstebro.

Fire spillere fra de midt- og vestjyske klubber var med i truppen, da landstræner Ulrik Wilbek tirsdag satte navn på de spillere, der skal med til OL i London.

Ikke overraskende drejer det sig om Niklas Landin, Rasmus Lauge og Kasper Nielsen fra Bjerringbro-Silkeborg - og Kasper Søndergaard fra Skjern Håndbold.

Valget af Søndergaard betyder, at Wilbek i modsætning til EM i januar ikke har fundet plads til en anden højre back, Mads Christiansen fra Team Tvis Holstebro.

Mest markant er nok, at landstræneren har valgt at se bort fra landsholdslegenden Lars Christiansen fra Kolding. Truppen til OL må kun tælle 14 mand, og derfor har Wilbek været tvunget til en benhård prioritering.

Wilbek valgte tirsdag at udtage i alt 15 spillere - en af dem vil senere blive degraderet til reserve, men hvem det bliver, er endnu ikke besluttet.

Her er de 15 spillere som Wilbek tager med til London:

Niklas Landin, Bjerringbro-Silkeborg

Marcus Cleverly, Kielce

Mikkel Hansen, AG København

Nikolaj Markussen, Atletico Madrid

Kasper Søndergaard, Skjern Håndbold

Thomas Mogensen, Flensburg-Handewitt

Lasse Boesen, Kolding IF

Bo Spellerberg, Kolding IF

Rasmus Lauge, Bjerringbro-Silkeborg

Anders Eggert, Flensburg-Handewitt

Hans Lindberg, Hamburger SV

Lasse Svan, Flensburg-Handewitt

René Toft Hansen, AG København

Michael V. Knudsen, Flensburg-Handewitt

Kasper Nielsen, Bjerringbro-Silkeborg