Efterforskning næsten færdig i voldtægtssag

Politiet er næsten færdig med efterforskningen i voldtægtssagen fra Gullestrup. Imens er den 16-årige fortsat varetægtsfængslet.

Politi-hund.jpg

Efterforskningen i de to sager, hvor en ung somalisk mand er sigtet for voldtægten af en kun 10-årige pige i Gullestrup og et voldtægtsforsøg mod en 18-årige kvinde, er ved at være afsluttet.

 - Vi forventer, at vi bliver færdig med efterforskningen i løbet af de næste fire uger. Det er de sidste ting, vi mangler at få på plads, siger vicepolitiinspektør Michael Kjeldgaard til TV/MIDTVEST.

Fortsat varetægtsfængslet

Varetægtsfængslingen af den 16-årige unge somaliske mand er netop blevet forlænget med fire uger. Den 16-årige har selv valgt at lade sig fristforlænge.

Den sigtede er desuden ved at blive mentalundersøgt.

Kan gå lang tid før sagen kommer for retten

Selvom efterforskningen er ved at være afsluttet, kan der gå et stykke tid, inden sagen kommer for retten.

Det er mentalundersøgelsen, der kan trække ud, oplyser Michael Kjeldgaard.

Der er ikke kommet nye sigtelser til.

Sigtet for voldtægt af 10-årig

Den unge somaliske mand er sigtet for at have voldtaget en blot 10-årige pige i Gullestrup den 19. november 2011. Han forsøgte desuden at få hendes 9-årige veninde med ud i skovstykket nord for Gullestrup.

Desuden er han sigtet for voldtægtsforsøg den 22. oktober. Her truede han en 18-årige kvinde med en kniv i Herning. Han tvang hende ned i en kælderskakt på Torvet i Herning, hvor han forsøgte at voldtage hende.