Dieseltyve snuppet på fersk gerning

I nat blev tre dieseltyve snuppet med fingrene i olien i Spjald.

Politi.dk logo 2_1.jpg

Kort før midnat fik politiet i Ringkøbing en anmeldelse om tre mænd, der var i fuld gang med at tømme en gravemaskine for dieselolie på vindmølle opstillingsplads på Brejningvej i Spjald.

Gentagende tyverier

De tre gerningsmænd på 17, 18 og 19 år nåede kun lige at blive færdige med at tømme maskinen, før politiet stod der.

- Da vi kommer derud, er de lige blevet færdige, men ikke nået væk fra gerningsstedet endnu. De fortæller, at de har stjålet 70 liter, men indrømmer, at det ikke er første gang de er på spil, fortæller Irvind Christensen fra lokalpolitiet i Ringkøbing.

Aftenen inden, onsdag, havde de tre unge mænd, der alle kommer fra lokalområdet, stjålet 170 liter dieselolie fra en gummiged på den anden side af vejen. De er nu sigtet for tyveri.