Margit på 80 er frivillig ved VM: - Jeg kan slet ikke lade være, og så har jeg mødt stjernerne

Det er ingen sag at være frivllig ved håndbold VM selvom man er blevet 80 år. Det er Margit Winterskov et levende eksempel på.

80-årige Margit Winterskov kan slet ikke få nok af tilværelsen som frivillig ved VM.
80-årige Margit Winterskov kan slet ikke få nok af tilværelsen som frivillig ved VM.
Foto: Karl Erik Lørup, TV MIDTVEST

- Jeg kan da slet ikke lade være. Skulle jeg bare ligge derhjemme i sofaen?

Sådan lyder det kontante svar på spørgsmålet om, hvorfor Margit Winterskov gør klappølser klar i Jyske Bank Boxen søndag formiddag som frivillig. Hun er blot en blandt mange hundrede frivllige, der har hjulpet til under det store VM-arrangement de seneste uger. 

For Margit Winterskov er der også en anden grund til, at hun har brugt mange timer de seneste uger på VM i herrehåndbold. Hendes eget liv har også været fyldt med håndbold, 65 år som aktiv blev det til. Selvom hun har oplevet det meste, så har arrangementet i Jyske Bank Boxen alligevel overrasket hende. 

- Det er helt vildt den stemning der er her. Og så det at få lov at møde alle de kendte mennesker, der er her. Det er noget man bliver helt høj af, jeg ville ikke bytte det for noget, lyder det fra Margit Winterskov, der satser på at kunne se kampen i hallen, når hun er færdig med at være frivillig. 

Finalen ved VM mellem Danmark og Norge starter klokken 17.30 og kan følges direkte på TV 2. 

1:56
Margit Winterskov og flere hundrede andre frivillige sørger, at VM spiller uden for håndboldbanen i Boxen i Herning