Varetægtsfængslet for gaderøveri

En 21-årig mand fra Viborg er varetægtsfængslet for et gaderøveri i Viborg.

Haanjern-Paa_0.jpg

En 21-årig mand er varetægtsfængslet i fire uger sigtet for røveri, efter han fredag var manden bag et gaderøveri i Viborg.

Det fortæller politikommissær Henrik Thomassen fra lokalpolitiet i Viborg.

Tidlig fredag morgen blev en 52-årig mand truet til at udlevere 1100 kroner, som han netop havde hævet i en automat i Jernbanegade.

Den 21-årige mand truede manden med en kniv.

Efter røveriet løb gerningsmanden sammen med en 16-årig pige ned mod banegården.

Pigen er løsladt igen, men hun er sigtet for medvirken i gaderøveriet.