Politihunde jagter gerningsmand: Alvorligt knivstikkeri har fundet sted

Politiet er lige nu massivt til stede i det centrale Viborg.

Episoden er fundet sted omkring Gravene her i Viborg.
Episoden er fundet sted omkring Gravene her i Viborg.
Foto: Benny Lind, Alarm112
Opdatering

  • Vagtchef Simon Skelkjær kunne lidt efter midnat mellem fredag og lørdag fortælle, at to mænd var blevet anholdt i sagen om knivstikkeriet. På daværende tidspunkt var der stadig spærret af i midtbyen, og politiet ville ikke udelukke, at flere anholdelser kunne komme på tale.

Fredag aften og lidt efter midnat var Midt- og Vestjyllands Politi massivt til stede i det centrale Viborg. Årsagen er, at ordensmagten havde fået en melding om et alvorligt knivstikkeri.

- En mand er blevet stukket alvorligt. Han er uden for livsfare, men det er et voldsomt stik, han har fået. Vi ikke på nuværende tidspunkt anholdt nogen, fortæller Anders Olesen, der er vagtchef hos Midt- og Vestjyllands Politi.

Senere samme aften op mod midnat anholdt politiet så to mænd i sagen. Det kunne Simon Skelkjær, der havde overtaget rollen som vagtchef, fortælle til TV MIDTVEST.

Ingen af de to vagtchefer kunne ikke oplyse noget om de nærmere omstændigheder, men politiet var til stede med både hundepatruljer, teknikere og efterforskere.

Derfor havde politiet afspærret et større område på gaden Gravene fra Føtex og ned til Vesterbrogade. 

- Grunden til, at vi har spærret et så stort område af, er, at der er mange mennesker i byen i aften på grund af en streetfood-festival. Der er derfor ekstra meget behov for ro omkring politiarbejdet, lød det fra vagtchef Anders Olesen.