Overblik: Brødre og myndigheder er kollideret et utal af gange

I over 20 år har TV MIDTVEST dækket sager, hvor Per og Ole Vorre har været i berøring med myndighederne.

Brødrene Per og Ole Vorre har flere gange været i myndighedernes søgelys.
Brødrene Per og Ole Vorre har flere gange været i myndighedernes søgelys.
Foto: Jens Svenning, TV MIDTVEST

Myndighederne og brødrene Per og Ole Vorre har igennem årene brugt mange timer på hinanden.

Gang på gang har brøderne, der hører hjemme i Løvel ved Viborg, været i myndighedernes søgelys.

Tirsdag var ingen undtagelse, da de to brødre var på anklagebænken i Retten i Viborg i en sag om mishandling af dyr, hvor de to nægter sig skyldige.

Nedenfor ses en tidslinje over TV MIDTVESTs dækning af brødrenes forbindelse med myndighederne igennem tiden.

19. oktober 2002 Nabostrid fører til fængselsstraf til Per Vorre

En årelang nabostrid fører til, at Per Vorre skal i fængsel. Han er blevet idømt 10 dages ubetinget fængsel fordi han igennem 12 år har forhindret sin nabo i at komme ned til sin eng. Landmanden har i tidens løb forsøgt at sætte pæle ned i vejen, og han har harvet vejen op og sat korn i stedet for. Han har anket dommen på de 10 dages fængsel.

11. juli 2006 Ole Vorre bliver anholdt for at true myndighederne, mens de arbejdede på hans grund. Senere på dagen blev han løsladt

2:16

12. juli 2006 Myndighederne efterlyser vildtfugle købt ved Ole Vorre, fordi de frygter spredning af fugleinfluenza

1:39

3. august 2006 Tusindvis af ænder med fugleinfluenza bliver indfanget og aflivet i en sø ved Løvel

1:53

24. november 2006 I protest mod Fødevarestyrelsen sultetsrejker Ole Vorre i en skurvogn blandt sine fasan-volierer. Han var utilfreds med myndighedernes håndtering af en erstatningssag.

2:07

27. november 2006 Efter 10 dage slutter Ole Vorres sultestrejke. Han er dog ikke helt tilfreds med afgørelsen

4:48

19. december 2008 Per Vorre skal betale en bøde på 102.000 kroner for ikke at ville aftage vandværksvand

Sagen startede helt tilbage i 1993. Landmand Per Vorre nægtede at bruge vandværksvandet, fordi han mente, at vandrørene ikke var godkendt til drikkevand og derfor sundhedsfarlige. Siden har han med mellemrum fået stadigt større bøder, og nu til sidst altså 102.000 kr. Per Vorre ender med at anke dommen til landsretten.

21. januar 2011 I 2007 starter en sag med Per Vorre, da myndighederne begynder at undre sig over de mange døde køer. Anklageskriftet rummer i alt syv forhold

1:53

27. december 2011 Striden om Langmosen

Per Vorre og Ole Vorre har tabt retssager om en sti ned i Langmosen i Løvel i to instanser. Nu vil de nu have sagen for Højesteret.

Per Vorre blev dømt for overtrædelse af naturbeskyttelsesloven. Ejerskabet til Langmosen er fordelt på en række lodsejere i Løvel, men han har forsøgt at spærre adgangsvejen til mosen.

Den 7. januar 2013 trak han denne anke tilbage.

Kilde: Viborg Folkeblad

8. februar 2012 Ole Vorre i retten for tyveri af 225 gåseæg

1:43

5. marts 2012 Per Vorre bliver dømt for vanrøgt af dyr ved landsretten i Viborg

2:00

22. november 2012 Per Vorre skal igen i retten, denne gang tiltalt for misrøgt af kvæg på ejendommen, som han i august var tæt på at miste på tvangsauktion

8. januar 2013 Ole Vorre skal i fængsel i 30 dage og betale en bøde på 5000 kroner, fordi han har besluttet at acceptere den dom, som han i april sidste år fik for at stjæle æg

Ved en ransagning på hans ejendom finder politiet flere ulovlige fælder til fangst af krager og ræve med levende lokkefugle. Ordensmagten finder også en sejlgarnsbombe og 29 skarpe jagtpatroner.

Han bliver desuden dømt for at arrangere en ulovlig betalingsjagt i Langmosen, selv om han ikke havde jagtretten i hele mosen.

25. juli 2014 Retten i Viborg afgør, at myndighederne har været i sin gode ret til at fjerne 60 procent af Per Vorres landbrugsstøtte

Både i 2009 og 2010 finder veterinærkontrollen misrøgtede dyr i Per Vorres kvægbesætning. I 2010 mister han 60 procent af sin landbrugsstøtte, og selv om han klager over afgørelsen, har Retten i Viborg nu slået fast, at myndighederne var i deres gode ret til at fjerne støtten. Det skriver Viborg Stifts Folkeblad. Per Vorre skal som taber af sagen betale sagens omkostninger.

2. januar 2021 For tredje gang er der fugleinfluenza i Ole Vorres besætning. Beredskabsstyrelsen afliver 9000 fugle

2:33
Fjerkræavler Ole Jensen Vorres farm i Løvel nord for Viborg er smittet med fugleinfluenza for tredje gang. Derfor skal hans 9000 fugle nu aflives og destrueres.

20. december 2021 For fjerde gang udbryder fugleinfluenza hos Ole Vorre. 4500 fjerkræ skal aflives

Stedets godt 3000 fasaner og 1500 vildænder blev aflivet. 

0:36
Omkring 4500 fugle skal slåes ned på grund af fund af fugleinfluenza

31. oktober 2023 Brødrene er i retten i Viborg i en sag om mishandling af dyr