Mistillid gav ny bestyrelse

Turistforeningen i Viborg har valgt ny bestyrelse. Fyringen af turistchefen i oktober gjorde udslaget.

Viborg by, trafik.jpg

Det var en ekstraordinær generalforsamling, som i aftes gav Viborg Turistforening en ny bestyrelse.

Mistillid efter fyring

En gruppe af foreningens medlemmer havde indkaldt til den, fordi de havde mistet tilliden til bestyrelsen efter den i efteråret 2012 fyrede turistchef Britta Leth, der havde haft jobbet i 12 år.

- Jeg fremlagde på generalforsamlingen en række spørgsmål til bestyrelsen, som vi sådan set ikke fik svar på. Derefter fremlagde bestyrelsen deres holdninger omkring fyringen, fortæller Villy Mougaard fra Blomstergården til DR Midt og Vest.Villy Mougaard stod bag indkaldelsen til den ekstraordinære generalforsamling.

Klar flertal imod

På mødet stemte 65 imod bestyrelsen, men 48 fortsat stemte for. Det resultat gav Viborg Turistforening en ny ledelse.

Den nyvalgte bestyrelse konstituerer sig på tirsdag.