Masseslagsmål i Frederiks

5 unge mænd blev anholdt efter et masseslagsmål ved et halbal i Frederiks lørdag nat.

ALHEDEHALLEN001.jpg

To patruljevogne og en hundevogn måtte der til for at politiet kunne stoppe et masseslagsmål i Frederiks natten til søndag.

Efter en fest i Alhedehallen kom omkring 20 unge fra Viborg og Skive op at slås. Hvad der startede slagsmålet ved politiet ikke, oplyser Knud Lauridsen fra Midt- og Vestjyllands Politi. Politiet ankom til hallen ved to-tiden og forsøgte at skille slagsbrødrene ad.

Det var dog ikke alle der brød sig om politiets indblanding, så betjentene anholdte fem unge mellem 18 og 22 år. De var alle berusede og røg i detentionen. De fem unge risikerer nu en bøde på mellem 600 og 1000 kroner for brud på ordensparagrafen.