Politiet efterlyste 82-årig: Kurt fundet i god behold

82-årige Kurt har forladt plejecentret Kildehaven i Viborg-bydelen Houlkær uden strøm på sin GPS-tracker. Derfor håber politiet nu på offentlighedens hjælp til at finde ham.

Kurt er 82 år gammel og har forladt plejehjemmet uden strøm på sin GPS-tracker. Han er sidst set iført lyse bukser, lys jakke og ternet kasket.
Kurt er 82 år gammel og har forladt plejehjemmet uden strøm på sin GPS-tracker. Han er sidst set iført lyse bukser, lys jakke og ternet kasket.
Foto: Midt- og Vestjyllands Politi

Opdatering: Kurt er fundet i god behold, oplyser politiet på Twitter.

Politiet leder lige nu med lys og lygte efter Kurt på 82 år, der er forsvundet fra plejecentret Kildehaven i Houlkær, hvor han bor.

Han har nemlig ikke mere strøm på den GPS-tracker, som demente ældre mennesker typisk har på sig, i tilfælde af at de ikke kan finde hjem.

Derfor er det heller ikke lykkedes politiet at finde ham endnu, til trods for, at de er massivt til stede i området, og de håber nu på, at offentlighedens mange øjne kan hjælpe.

- Vi har tre hundepatruljer og to patruljebiler, der leder efter ham. I alt ti betjente. Men det bliver snart mørkt og koldt i nat, så vi vil frygteligt gerne have ham hjem snart. Vi stopper først eftersøgningen, når han bliver fundet, siger Jens Claumarch, der er vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi.

Han er sidst set iført lyse bukser, lys jakke og ternet kasket.