Flygtninge som frivillige til byfest

Det er integration på højt plan, når nyankommne flygtninge hjælper til med praktiske opgaver under en byfest i Løgstrup.

flygtningebyfest.jpg

Det er kun lidt over to måneder siden, at de kom til Løgstrup. Alligevel er de otte flygtnigne allerede godt integreret i byen.

Faktisk så godt, at de i denne uge knokler løs som frivillige under noget så dansk som en byfest. I løbet af de fem dage hejser de blandt andet 100 flag hver eftermiddag til byens flagallé.

Flygtningene, der er kommet til Danmark fra Syrien og Eitrea, er så taknemmelige for den modtagelse, de har fået i byen, at de gerne vil give noget tilbage.

- Danskerne hjælper mig, så jeg vil hjælpe så meget, jeg kan, siger Behane Amare.

Og selv om de også har tjansen med at pille flagalléen ned igen hver nat, så nyder de, at de kan give en hånd med.

- Jeg er bare så glad for at være i Danmark, og jeg beder til gud om at få lov til at blive her, siger Behane Amare.

De sætter i øvrigt flagalléen op på tid. Efter aftenens udsendelse kan du se i videoen, om det lykkedes dem at slå rekorden med et kamerahold i hælene.

1:53
Løgstrups otte flygtninge takker for en godmodtagelse ved at hjælpe til under årets byfest.