Død mand var forsvundne Holger Sørensen

Identiteten er nu slået fast på den mand, der mandag blev fundet død i Hjarbæk Fjord.

090615Eftersoegning.jpg

Det var den forsvundne Holger Sørensen fra Skals, der mandag blev fundet i Hjarbæk Fjord lidt nord for Viborg. Det oplyser lokalpolitiet i Viborg.

Obduktionen konkluderer, at der ikke er tale om en forbrydelse. Den 66-årige mand forsvandt fra sit hjem den 6. maj i nedtrykt sindstilstand. Dagen efter blev der iværksat en større eftersøgning, der ikke gav noget resultat. To dage senere fandt en kajakroer Holger Sørensen i Hjarbæk Fjord.

De pårørende er underrettet.