Betjente bliver altid efterforsket når de skyder

Det skal være nødvendigt, det skal stå mål med gerningsmandens handling og det skal være det mindst indgribende middel.

Alt det skal en betjent tænke over, inden han trækker sin pistol, ligesom det var tilfældet omkring midnatstid i Viborg, hvor en 34-årig mand blev ramt i armen og efterfølgende anholdt af Midt- og Vestjyllands Politi.

Sagen bliver nu efterforsket af Den Uafhængige Politiklagemyndighed, hvilket er helt normalt i sager, hvor en betjent affyrer skud.

- Der er en bestemmelse i retsplejeloven, der hedder paragraf 1020a stk.2, som siger, at vi skal indlede en efterforskning, hvis der er nogen, der er kommet alvorligt til skade eller ramt af skud af politiet, siger Janus Rasmussen, der er jurist ved Den Uafhængige Politiklagemyndighed.

Efterforskningen går i gang med det samme og har høj prioritet, fortæller Janus Rasmussen.

- Vi rykker ud så hurtigt som muligt og overtager gerningsstedet. Det gør vi selvføgelig, fordi det er en alvorlig sag, og det derfor har meget høj prioritet, når det sker, siger Janus Rasmussen.

Hvornår må en betjent skyde?

Paragraf 16 i politiloven siger, at man kun må anvende magt, der er nødvendig og forsvarlig.

En betjent må for eksempel skyde for at afværge et påbegyndt eller overhængende angreb.

- Der er nogle helt klare regler for det. Den generelle bestemmelse er derudover, at alt magtanvendelse skal være forsvarlig og nødvendig. Og så er det op til den enkelte betjent, om de her betingelser er opfyldt. Det er mange ting, betjentene skal forholde sig til i situationen, men det er så også omvendt det, de er uddannet til at kunne, siger Janus Rasmussen.

Proportionelt

Ifølge juristen skal betjenten også vurdere proportionalitet. Et begreb der dækker over, hvorvidt den magt, som han vil bruge, står mål med gerningsmandens handling.

- Det skal være det mindst indgribende, som man anvender i forhold til situationen, altså skydevåben bliver først trukket, når situationen er skarp nok til det, siger Janus Rasmussen.

Det er paragraf 16 og 17 i politiloven, som regulerer politibetjentenes brug af magt herunder skydevåben.

Betjenten skal også vurdere, om man udsætter udenforstående for skade, før man skyder.

Efterforskning af skyderi tager flere måneder

Sager som den i Viborg har ifølge Janus Rasmussen højeste prioritet af hensyn til parterne. Derfor vurderer han, at behandlingstiden som regel varer to til tre måneder, og så kan der gå længere tid derefter, når statsadvokaten skal tage stilling til, hvad der skal ske.

En betjent bliver umiddelbart ikke suspenderet eller lignende, når Den Uafhængige Politiklagemyndighed indleder efterforskningen. Det bliver han først, hvis efterforskningen peger på, at han ikke har handlet korrekt.

I det tilfælde er det ikke Den Uafhængige Politiklagemyndighed, men Rigspolitiet der træffer beslutninger om eventuel suspendering.