Topgeneral slår alarm: Hæren kan ikke leve op til NATO's krav i de næste mange år

Den danske hær er udrustet med nogle af verdens mest avancerede våben. Men der mangler soldater til at betjene dem.

Og situationen er nu så alvorlig, at Hærens næstkommanderende, brigadegeneral Henrik Lyhne, slår alarm.

- Det her er et nødråb. Situationen er særdeles kritisk, især fordi vi mangler soldater som aldrig før. Jeg har været 40 år i Forsvaret, og det har aldrig set så skidt ud, siger Henrik Lyhne til TV 2.

Han påpeger, at Hæren har "store problemer" med at fastholde sine soldater, hvilket har forårsaget, at mellem 20 og 25 procent af alle stillinger i Hæren lige nu er ledige.

- Så selvom der snart bliver tilført flere penge, vil det tage år at genskabe en kampdygtig hær, siger han.

Det betyder ifølge brigadegeneralen også, at Danmark vil få svært ved at leve op til NATO's forventninger.

Har vi ikke en kampklar hær i Danmark?

- Nej, det har vi ikke. Vi har nogle kampklare styrker, vi har folk under uddannelse, og så mangler vi en hel masse soldater. Det betyder dybest set, at vi ikke kan levere den sikkerhed og tryghed, som er vores opgave, siger Henrik Lyhne.

Fik kritik allerede i 2020

Hæren har gennem lang tid fået kritik for ikke at leve op til de aftaler, Danmark har indgået med NATO – de såkaldte styrkemål.

Senest har et internt notat fra Forsvarsministeriet, som TV 2 er i besiddelse af, afsløret, at Danmark kun lever helt op til 3 ud af 17 af styrkemålene.

Vigtigst er kravet om at stille med en kampklar styrke med 4000 soldater i 1. Brigade. Det, der også går under navnet "Hærens Knytnæve", og som efter planen skulle stå klar med udgangen af 2023.

Her mangler der våben og personel, og allerede i 2020 fik Danmark kritik for at være bagud med forberedelserne, da NATO i en evaluering fastslog, at brigaden havde ”kritisk underskud af kampevne" og "formentlig vil være praktisk ubrugelig i en skarp konflikt”.

Ifølge TV 2s oplysninger mangler der i dag cirka 1000 ud af de 4000 soldater.

Hvad betyder det for mulighederne for at leve op til NATO's styrkemål?

- Der er ingen tvivl om, at vi har store problemer med at nå de styrkemål. Brigaden bliver i hvert fald ikke klar på det tidspunkt, der oprindeligt blev sat. Det har vi rykket. Vi er nødt til at skaffe flere soldater og mere materiel, og der er lang vej endnu, siger Henrik Lyhne.

Hvornår kan vi så regne med, at 1. Brigade står klar?

- Det er det helt store spørgsmål lige nu. Jeg håber, at det bliver, mens jeg stadig er aktiv i forsvaret, og jeg har 3,5 år tilbage.

Problemer med fastholdelse

Nye tal fra Hæren, som TV 2 er i besiddelse af, viser, at der 1. marts var huller i geledderne, svarende til 21 procent af alle Hærens soldater. For sergenter er tallet 24 procent. Og blandt oversergenter er 33 procent af alle stillinger ledige.

- Vi har de seneste år haft store problemer med fastholdelse. Folk vil ikke finde sig i de lave lønninger, nedslidte kaserner og mangel på personale og materiel. Så stemmer de med fødderne og forlader Forsvaret, siger Henrik Lyhne.

Dertil kommer, at de tilbageværende skal tage ekstra vagter, og der går kortere perioder mellem udsendelser til missioner i udlandet.

- Lige nu trækker vi alt for hårdt på de soldater, der er tilbage. Folk går ned med stress og nedslidning. Det kan måske gå i en kort periode. Men det kan ikke blive ved, siger Henrik Lyhne.

Har du som næstkommanderende i Hæren ikke også et ansvar for, at det er kommet hertil?

- Mit primære ansvar er at give et retvisende billede, og så har jeg en forventning til, at der bliver gjort noget ved det. Men det er ikke os selv, der bevilger pengene. Jeg har talt om det her i flere år. Især efter 2014, hvor vi skulle skære 15 procent af forsvarsbudgettet. Der fik vi et knæk, vi aldrig har kommet os over.

Vi står foran et forsvarsforlig med historiske investeringer i Forsvaret, så tror du ikke, at det her problem bliver løst?

- Vores problemer med bemanding er så akutte, at vi har brug for hjælp i dag og ikke i morgen. Og det bliver dyrt og kommer til at tage lang tid. Hidtil har der ikke været den store villighed til at tage det alvorligt. Men der er ingen vej uden om. Vi kan få nok så mange nye våben, men hvis der ikke er soldater til at betjene dem, så nytter det ikke noget, siger Henrik Lyhne.

Skudt tom for soldater

Bemandingsproblemerne i Hæren er medvirkende til, at Danmark fra 1. maj ikke længere bidrager til at beskytte NATO's østlige flanke.

Her bliver den danske kampbataljon trukket hjem og formentlig først erstattet af nye soldater i 2024.

- Med de to hold, vi har stillet i Letland, har vi været nødt til at trække på alt, hvad vi har. Det gik med nød og næppe. Men nu har vi ikke flere. Vi har så at sige skudt tom for soldater. Derfor står vi nu og kan ikke fastholde Danmarks bidrag til Letland, siger Henrik Lyhne.

Han mener, at Danmark i alt for lang tid har forsøgt at slippe så billigt som muligt i forhold til vores NATO-medlemsskab. Og det er kritisk i en tid, hvor hele Europas sikkerhed er truet af krigen i Ukraine.

- NATO har aldrig før haft så stor brug for slagkraftige og robuste militære enheder. I fredstid er konsekvenserne måske til at håndtere, men spidser det til, eller skal vi levere mere ovre på østflanken, så bliver det åbenlyst for enhver, at vi ikke kan levere det, der er forventning om. Og så er det måske for sent.

Så hvad betyder det i tilfælde af krig?

- Så vil vi gå i krig med det, vi har. Det er sådan, vi er opdraget. Men det er ikke sikkert, at det bliver kønt. Jeg er dybt bekymret for vores faglighed i Hæren. Den er virkelig under pres, siger Henrik Lyhne.