Beboere på Kærshovedgård føler sig misforståede: - Vi er også mennesker

130 mennesker har den seneste uge været i centrum for den politiske debat i Danmark.

Det har de, fordi regeringen vil flytte de 130 beboere på udrejsecentret Kærshovedgård, der ligger i Midtjylland, til Langeland.

Beboerne tæller folk, der er udvist ved dom eller er på såkaldt tålt ophold, men som ikke kan udvises eller hjemsendes.

- Vi er også mennesker

I Midtjylland har der længe været utilfredshed med de udviste beboere, og på Langeland vækker udsigten til et udrejsecenter på øen heller ikke glæde.

TV 2 har besøgt udrejsecenteret i Midtjylland, og flere af de personer der bor der, mener, at de bliver gjort værre, end de egentlig er.

Blandt dem er Rastegar Khendan, der er udvist til Iran. For ham har det ikke nogen betydning, hvor i landet, de skal bo, men det gør ham ked af det, at der bliver set skævt til ham og de andre beboere.

- Vi vil bare gerne bo et sted, hvor folk ikke kigger på os, som om de er bange for os. Det gør ondt på os, hver gang en person ser dårligt på os eller snakker dårligt om os. Vi har også hjerter, siger han og fortsætter:

- Vi har ikke andre steder, vi kan være.

Han afviser, at der findes farlige kriminelle i udrejsecenteret.

- Der sidder nogle kriminelle her. Men der er også kriminelle danskere. Alle lande har kriminelle.

Jonas Tajbour er også beboer på Kærshovedgård. Han anerkender, at der er 'sorte får' blandt beboerne, men han synes, at de negative historier er værre, end virkeligheden er.

- Der er altid nogle rådne æbler i blandt os. Om det er her, eller om det er i fængslet eller et andet sted. Der er nogle, der stjæler og nogle der bruger narko, siger han og tilføjer, at han godt forstår, at der er nogen, som ikke gider at have dem som naboer.

- Men hvor skal vi være henne? Vi er også mennesker. Vi skal også være et sted.

En anden af udrejsecenterets beboere er Manoucher Rastgari. Han har i alt siddet 18 år i fængsel og fik i 1990'erne en udvisningsdom i forbindelse med en narkosag. Men af hensyn til sin sikkerhed, er han stadig i Danmark på tålt ophold.

Heller ikke han mener, at beboerne udgør nogen fare for omgivelserne.

- Tror du, at vi kommer med våben og render rundt og skyder folk her? Gør vi det?

Kan opholde sig på udrejsecenter i mange år

Ifølge Anne Kathrine Kragh Karlsen, der er advokat med speciale i udlændingeret, er der overordnet tre kategorier af personer, der bor på Kærshovedgård.

• Personer, der har fået et endeligt afslag på asyl, eller som har fået inddraget deres opholdstilladelse og ikke ønsker at medvirke til at blive udsendt til deres hjemland.
• Personer, der er udvist ved dom.
• Personer, der er på tålt ophold, som også er udvist ved dom og har fået frataget deres opholdstilladelse. Den tredje gruppe kan dog ikke udsendes, fordi de er i risiko for at blive forfulgt eller tortureret i hjemlandet.

De, der bor på Kærshovedgård, kan komme til at bo der meget længe. Der er eksempler på folk, der har boet der i helt op til 27 år på udrejsecentre, fortæller Anne Kathrine Kragh Karlsen.

- Det kan for eksempel skyldes, at der er en aftale med hjemlandet om, at de godt kan tvangsudsendes, men at sagsbehandlingen i det land, de kommer fra, er meget langsom. Nogle lande har en meget langsommelig udsendelsesproces.

De personer, der sidder på Kærshovedgård og venter på at blive udsendt, er ikke frihedsberøvede, men mange af dem har en opholds- og meldepligt, som betyder, at de skal være til stede mindst tre gange om ugen til kontrol.