Skud mod maltfabrik i Thisted

Ukendte gerningsmænd affyrede natten til tirsdag skud imod Dragsbæk Maltfabrik på Simons Bakke i Thisted, skriver Limfjord Update.

Tidligt tirsdag morgen blev der affyret skud mod Dragsbæk Maltfabrik. Foto: Jonas Gravgaard, TV MIDTVEST

Det er formentlig grove drengestreger, da der tirsdag morgen blev affyret skud imod Dragsbæk Maltfabrik på Simons Bakke i Thisted. Det skriver Limfjord Update.

Politiet blev alarmeret kl. 05.00 tirsdag morgen, og kunne konstatere, at et elskab havde fået fem skudhuller ligesom man fandt et hagl på gulvet.

- Vi går ud fra, det er drengestreger. Jeg tror, man har skudt til måls mod elskabet, med et luftgevær, siger Jørgen Jensen fra Lokalpolitiet i Thisted, til TV MIDTVEST.

Har man oplysninger hører politiet gerne nærmere på 1-1-4.