Ingen dage uden plusgrader i 2020: Varmerekord giver store problemer med problemplante

Uden hård frost spreder planten gyvel sig voldsomt, og det giver problemer i blandt andet Nationalpark Thy.

Gyvlen er en af de planter, der trives rigtig godt med høje temperaturer om vinteren. Derfor spreder den sig lige nu voldsomt i blandt andet Nationalpark Thy.

quoteGyvel er et kæmpe problem, og vi håber, at vi kan få den tilbage i balance.

Anna Gudrun Worm, projektleder i Nationalpark Thy.

- Vi frygter, at hvis man ikke gøre noget aktivt, så bliver der hele landskaber fyldt med gyvel, og klitterne gror fuldstændig til i gyvel. Den lukker områderne til og fortrænger de planter, som hører til her, siger Anna Gudrun Worm, der er er projektleder i Nationalpark Thy.

I 2020 var der ingen dage uden plusgrader. Det er første gang, siden man startede med systematisk at monitorere vejret i 1874. Gennemsnitstemperaturen i hele 2020 var på 9,8 grader, og det er kun overgået af 2014, hvor gennemsnitstemperaturen var 10 grader.

- Gyvel kan rigtig godt lide det varme vejr, mens den ikke kan lide den hårde frost, og hård frost har vi ikke længere. Det betyder, at der er flere og flere planter, der overlever, siger Henrik Schjødt Kristensen, der er skovfoged hos Naturstyrelsen i Thy.

International bliver gyvel betragtet som en invasiv plante, men det gør man ikke i Danmark. Her betegnes den kun som en problemart.

Sådan ser gyvel ud, når den ikke blomstrer.
Sådan ser gyvel ud, når den ikke blomstrer.
Foto: Henrik Drivsholm, TV MIDTVEST

Gyvlen er en busk, der kan blive op til to meter høj, og om sommeren står den med gule blomster, mens den om vinteren har friske, grønne grene.

Gyvlen hører hjemme i Danmark, men flere varianter er kommet til, og i 1960’erne og 1970’erne såede man den mange steder som foder til harer og rådyr.

- Den må gerne være her, men problemet er, at den ikke har noget naturlig konkurrence. Der er ikke nogen, der æder den. Kronvildt og råvildt tager en lille smule af den, men der er ikke noget, der holder den i balance, og derfor spreder den sig voldsomt og bliver alt for dominerende, siger Anna Gudrun Worm.

Først, hvis vinteren byder på minus 15 grader, vil gyvlen bliver frosset tilbage. 

Anna Gudrun Worm er er projektleder i Nationalpark Thy. Hun oplever, at gyvlen spreder sig voldsomt i parken.
Anna Gudrun Worm er er projektleder i Nationalpark Thy. Hun oplever, at gyvlen spreder sig voldsomt i parken.
Foto: Henrik Drivsholm, TV MIDTVEST

Gyvel kan tåle vind og saltvand

I dag gror gyvel rigtig mange steder - også helt ude ved kysten som i Nationalpark Thy. Anna Gudrun Worm har blandt andet fundet gyvel i Lyngby, der ligger i et stort og åbent klitlandskab helt ud til kysten.

- Vi har kunnet følge den på luftfotos de sidste 20 år, og vi kan se, at de år, hvor der har været en hård vinter, der er den faktisk frosset 75 procent tilbage, men så går der kun nogle få år, så er den ekspanderet igen. Derfor er gyvlens udbredelse over de seneste 20 år fordoblet, forklarer hun.

Gyvlen har et kraftigt rodnet med særlige bakterier, der kan fiksere kvælstof fra luften, så selv om det er sandet og næringsfattigt på klitheden, så klarer planten sig rigtig godt. Grenene og bladene er indrettet, så de kan tåle vinden og saltpåvirkningen fra havet.

- Heldigvis er den ikke i hele nationalparken, men primært her omkring Lyngby, men jeg frygter, at hvis vi ikke gør noget nu, så vil den overtage klitheden. Vi ved fra andre steder, at den er enorm svær at bekæmpe.

Gyvlen spreder sig ved hjælpe af frø. Frøene sidder i bælge som ærter og er bitte små. Plantens tusindvis af frø kan ligge i jorden i årevis og stadig være spiringsdygtige. Så selv om man fjerner planten, vil der stadig være en frøbank i jorden.

På 20 år er udbredelsen af gyvel i Nationalpark Thy fordoblet.
På 20 år er udbredelsen af gyvel i Nationalpark Thy fordoblet.
Foto: Henrik Drivsholm, TV MIDTVEST

Læs flere artikler fra Thisted eller i kategorien Natur.