Hov... pludselig stod der en hest i haven

En uventet gæst lagde tirsdag morgen vejen forbi Frøstrup.

Paw Sunesen tog dette billede af hesten, da han skulle aflevere sin datter i dagpleje.
Paw Sunesen tog dette billede af hesten, da han skulle aflevere sin datter i dagpleje.

Der var formentlig en del indbyggere i Frøstrup, der tirsdag morgen gned sig en ekstra gang i øjnene.

I et villakvarter gik der nemlig en hest rundt i forhaverne.

Flere medlemmer af Facebook-gruppen Frøstrup - byernes by lagde billeder op af den uventede gæst.

- Nogen der mangler en hest. Så går den på Rønnebærvej, skrev Jane Østergaard.

Paw Sunesen mødte også hesten, da han skulle aflevere sin datter i dagpleje.

- Jeg blev da noget overrasket, og min datter sad og sagde "hest hest". Og det havde hun jo ret i, konstaterer han.

Flere medlemmer af Facebook-gruppen har skrevet med bud på hestens ejermand, og Paw Sunesen fortæller, at en hans bekendte sørgede for at binde hesten til et træ, og at ejeren er blevet kontaktet.