Fængslet for internetsvindel

En 19-årig mand fra Thisted er til formiddag fængslet for internetsvindel. Manden har i 36 tilfælde lokket penge ud af kunder uden at sende dem varerne.

Retten i Thisted.jpg

Den 19-årige erkendte under dagens grundlovsforhør ved retten i Thisted at han via salgsannoncer om IPhones og pc-spil til Playstations har været med til at bedrage folk for op mod 70.000 kroner, gennem de seneste tre måneder.

Den nu fængslede stillede navn og kontonummer til rådighed, mens en kammerat angiveligt annoncerede med varerne på nettet. Kunderne har dog aldrig modtaget det de troede de indbetalte penge for, og politiet har modtaget flere anmeldelser.

Den 19-årige er varetægtsfængslet i 4 uger.