Debat om plejehjem: I Thisted har de fundet en løsning, som virker

- Til marts er det to år siden, at mor flyttede ind. Tiden går stærkt. Sådan er det, når den går godt, så går den stærkt, siger Lene Skovgaard og smiler til sin mor. 

Så længe har Inger Nielsen boet i hjemmet på Dragsbækcenteret i Thisted. 

I dag er hendes datter, Lene Skovgaard på besøg til kaffe og kage, og det er hun tit, fortæller hun. 

- Det er sådan, at vi som pårørende faktisk også får energi af at komme her. Hvis vi har en dag hvor vi er forsinket og bare kommer drønende herned, så får jeg at vide, at jeg bare skal slappe af, for der er kaffe på kanden.

- De ser os som en ressource, i stedet for et problem og spørger også ind til os pårørende, og det betyder rigtig, rigtig meget. Vi bliver set, og føler, at det er okay, at vi kommer, uddyber Lene Skovgaard. 

Grin og god stemning

Ind ad døren træder én af hendes mor, Ingers faste kontaktpersoner, for at ønske dem god weekend. 

Snakken går, et grin bliver til flere, og stemningen i den lille stue er god.

Og det har den været lige fra første besøg på hjemmet, siger Lene Skovgaard. 

 - Da vi kom her første gang, lagde jeg mærke til, at der var snak og grin rundt omkring. Det var under coronakrisen, så der var ikke mange pårørende her. Men jeg kunne bare fornemme, at der var grin og sjov, og masser af kærlighed her, og det kan man også se, når en af plejerne kommer ind, som her, siger hun. 

Dokumentar viser omsorgssvigt

”Må ellers sige, at øjnene hænger lidt i dag, jeg er TRÆT. Har sovet minimalt i nat ovenpå den frygtelige dokumentar TV2 viste i aftes.”

Sådan skrev plejehjemsleder Lotte Kjærgaard Bloch sit ugentlige nyhedsbrev til medarbejdere og pårørende på Dragsbækcenteret fredag morgen.

Torsdag aften sendte TV2 dokumentaren 'Opråb fra plejehjemmet', som afdækker kritisabel adfærd blandt medarbejdere på et plejehjem i Køge. 

Det fik Lotte Kjærgaard Bloch til tasterne, for selvom sagerne, som er vist i dokumentaren ikke er fra centeret i Thisted, så sår det en lille mistillid hos de pårørende, påpeger hun. 

- Jeg har snakket med flere medarbejdere og pårørende, som er dybt frustrerede. De siger, at de ved, at det ikke foregår her, men det berører dem alligevel at vide, at det finder sted andre steder i Danmark. 

Ikke tid til at lade være

Lene Skovgaard, som er datter til en beboer, føler sig tryg og hørt som pårørende.

Men sådan har det ikke altid været på Dragsbækcenteret. 

- Vi oplevede, at der var mange situationer, hvor de pårørende havde nogle forventninger, som vi tydeligvis ikke formåede at indfri. Og de oplevede vi ved, at folk var sure, frustrerede og kede af det, fortæller leder Lotte Kjærgaard Bloch. 

- Da jeg startede i 2017, havde jeg mange samtaler, hvor jeg holdt det, jeg kaldte for ”lægge-mig-fladt-ned-og-sig-undskyld-møder." Det er hverken konstruktivt eller særligt langtidsholdbart. Der var brug for at lave en struktureret og målrettet indsats, siger hun. 

Derfor satte hun sig sammen med medarbejderne på kursusbænken og blev, som de første i Danmark, undervist af folk fra Videnscenter for værdig ældrepleje, for at indføre tiltag, som skulle gøre trivsel bedre fr både beboere, pårørende og medarbejdere. 

- Det viste sig at være en klog beslutning, som har båret frugt, siger Lotte Kjærgaard Bloch.

Hun peger på, at det var vigtigt, at både ledelsen og medarbejderne var med på samme kurser, for at sikre, at tiltagene faktisk blev implementeret i hverdagen.

- I starten sagde medarbejdere tit til mig: "Hvordan skal vi få tid til det?" Men mit mantra er, at vi ikke har tid til at lade være. De ting, vi får løst i god tone og dialog, er meget nemmere, end at vi skal til at have ballade, uddyber Lotte Kjærgaard Bloch. 

"Værdighedshjul"

Efter forløbet med sundhedsstyrelsen i 2019 begyndte plejehjemscenteret at få nye beboere på besøg før indflytning, og allerede dér afstemme forventninger med pårørende. 

- Når de kommer på forbesøg kan vi så fornemme, hvad er det for mennesker, hvad er det for borger og for pårørende, vi har med at gøre her, og så har vi tid til at sikre et godt match, så det bliver den rette kontaktperson, der kommer på, forklarer Lotte Kjærgaard Bloch. 

I stuen hos Inger Nielsen på plejehjemmet i Thisted sidder datteren, Lene Skovgaard, med et konkret tiltag i hænderne. På et papir er tegnet et "hjul" med forskellige felter, som på Lene Skovgaards tilfælde er farvet med grønt og gult. 

- I hjulet er et spørgsmål til os pårørende, for eksempel: Hvor meget oplever du at blive inddraget i plejehjemmets hverdag? Og så kan vi vælge rød, gul eller grøn farve. Grøn betyder, at det kører, gul, så er der noget, der kan arbejdes på, og rød, så er det et no-go, og det skal ændres – i dag, siger Lene Skovgaard, som understreger, at hun og hendes søskende har haft meget lidt at strege med gult og intet som er i rødt. 

- Med pårørendehjulet kommer du også til at tænke over nogle ting, som du måske ikke har tænkt over før. Vi har ikke været vant til at være pårørende til én på plejehjem, og der kan være mange nye ting, som du bliver konfronteret med. Så det er et rigtig godt redskab til at tænke over, ja, hvordan forholder vi os egentlig til det her spørgsmål? 

Cowboyfest og galla

På køleskabet i Inger Nielsen køkken hænger et billede af Inger sammen med en pony. 

- Jeg kan love dig for, livet går sandelig ikke i stå, fordi du kommer på plejehjem. Ikke her, siger Lene Skovgaard, og referer til Cowboyfesten, som blev holdt i sommeren for beboerne på plejehjemmet. 

Omtrent samme billede hænger på Egon Haaghs væg i hans lejlighed på Dragsbækcenteret. 

Den forestiller tre cowboys. Ham selv, hans barnebarn og datteren, Jytte. 

 - Der er også fest på torsdag, fortæller Egon Haagh, mens Jytte Haagh tilføjer: 

- Der er fællesspisning på torsdag på plejehjemmet. De er rigtig gode til det med aktiviteter her, og det er dejligt, at vi kan være med og få de oplevelser sammen. Især gallafesten var en oplevelse, fortæller hun. 

Trivsel trods travlhed

Hendes far har boet på plejehjemmet siden 2017, og for hende betyder det tætte samarbejde og dialog med personalet, at hun kan slappe af. 

- Jeg ved godt, at personalet er presset på tid, og har mange, de skal passe, men jeg kan også mærke, at de har ro på sig, og har tid til at snakke med beboerne i en pæn tone. Når jeg er her står døren på klem, og så kan jeg høre, når personalet taler med de andre beboere på plejehjemmet. De taler ordentligt til dem, men de kan også hygge og lave fis og ballade med dem, og det er dét, der gør, at de har det godt, selvom der er travlt, siger Jytte Haagh. 

Midt i travlheden gør de nye tiltag også, at medarbejderne trives, fortæller leder Lotte Kjærgaard Bloch. 

- Kravene og forventningerne til medarbejderne er høje, så hvis man kan styrke samarbejdet med de pårørende, så har vi også meget hjælp fra dem, i både praktiske- og omsorgsopgaver. Det giver også et løft for medarbejdernes trivsel, at de har det godt med de pårørende. Jeg ved, at sygefraværet eksploderer, hvis ikke medarbejderne trives, siger Lotte Kjærgaard Bloch. 

Hos Inger Nielsen er jargonen både venlig og drillende mellem kontaktperson, pårørende og Inger Nielsen selv. Og der også gode minder at finde i festerne på plejehjemmet. 

- Du var den sidste, der gik hjem fra festen, ikke mor? siger Lene Skovgaard over kaffen og nikker mod billedet fra cowboyfesten. 

- Jo, det plejer jeg jo at være, siger Inger og smiler fra det ene øre til det andet.