Endnu et afslag på familiesammenføring får den dansk-hviderussiske familie fra Thyholm til at flytte. Frygten for at myndighederne vil fratage statsborgerskabet til parrets søn, driver nu familien til Flensburg i håbet om en hurtig familiesammenføring efter EUs regler.
Når familien Stausholm Jepsen får familiesammenføring efter EU-reglerne i Tyskland vil Stausholm indbringe sagen for EU-Kommissionen med den begrundelse, at reglerne fortolkes forskelligt i EU-landene.
Læge ud af landet
Thomas Stausholm og hans hviderussiske kone Natalia Stausholm Jepsen, der er uddannet læge, har i to et halv år kæmpet for, at hun skulle få opholdstilladelse. En fejl i den første ansøgning om ophold i Danmark har trukket sagen i langdrag. I december fik de igen afslag. Derfor flytter familien nu til Tyskland.
Udviklingen i sagen vækker vrede hos en folketingspolitiker, som har kæmpet for, at Natalia Stausholm Jepsen skulle have lov at være i Danmark. Socialdemokraten Jens Christian Lund synes, det er deprimerende at Danmark sender en eftertragtet arbejdskraft i hænderne på tyskerne i stedet for at beholde den selv.
Hør interviewet med Jens Christian Lund her: