Akutplan skal skabe tryghed

Region Midtjylland præsenterer akutplan for nordvest. Dansk Folkeparti skal nu nærstudere planen.

271109Ambulance001.jpg

Region Midtjylland er nu klar med en ny akutplan, der skal skabe tryghed for borgerne i Nordvestjylland.

Planen, der tirsdag blev vedtaget af regionens forretningsudvalg, indebærer, at der etableres et døgnåbent akuthus i Lemvig, som skal bemandes af sygeplejersker. Huset skal samtidig være base for en lægebemandet akutbil.

I Holstebro foreslår forretningsudvalget, at der åbnes en akutklinik bemandet af sygeplejersker. Samtidig regner politikerne også med, at der laves en national helikoptertjeneste.

Til gennemsyn hos Thulesen Dahl

Dansk Folkeparti accepterede sidste år under finanslovsforhandlingerne, at et supersygehus bliver bygget i Gødstrup ved Herning - dog på betingelse af, at regionen sikrer borgernes tryghed i nordvest, når sygehuset i Holstebro lukker.

Om regionens nye akutplan så stiller Dansk Folkeparti tilfreds, er usikkert. Partiets gruppeformand i regionen, Jette Skive, siger, at hun i næste uge skal diskutere sagen med finansordfører Kristian Thulesen Dahl.

Den nye akutplan skal nu i offentlig høring og skal behandles i regionsrådet den 26. maj.

Læs mere om akut-planen på Region Midtjyllands hjemmeside.

Interview med regionrådsformand Bent Hansen (A):