Tillykke til broen

Oddesundbroens 75-års jubilæum blev torsdag fejret ved et heldags-arrangement, som blev et tilløbsstykke.

oDDESUNDBROEN.jpg

Tusindvis af mennesker valgte at benytte Kristi Himmelfartsdag til at lægge vejen forbi Oddesundbroen og fejre dens 75-års jubilæum.

Dagen igennem var der arrangementer på og omkring broen. På Oddesund Havn var der boder og smagsprøver på blandt andet limfjordsmuslinger. På fjorden var der kajakker, kite-surfere og sejlbåde.

Klokken 13 blev opført en særlig brosymfoni, komponeret af dirigent Charlotte Katharina Andersen sammen med Vestjysk Concert Band - og fortalt af skuespilleren Karl Bille - suppleret af skibe, veteranbiler, motorcykler, dansere m.m.

Tre kvarter senere holdt Struer-borgmester, Niels Viggo Lynghøj (A), sin officielle jubilæumstale, hvor han fremhævede Oddesundbroens betydning og vigtighed.

- Der er ingen tvivl om, at broen betyder, og har betydet meget, for især de virksomheder, som ligger nord for broen, i Thy og på Thyholm. Der er ingen tvivl om, at da man besluttede at bygge denne her bro i 30'erne, da så man fremad, konkluderede Niels Viggo Lynghøj.

Arrangementerne i dag var de sidste i forbindelse med Oddesundbroens runde dag. Den 20. april blev afholdt et motionsløb, også i anledning af 75-års-jubilæet.

1:51
I dag var flere tusinde mennesker samlet for at fejre Oddesundbroens 75-års fødselsdag