Sundhedsplejerske vinder fornem pris

Anni Fjord har modtaget den fornemste medalje inden for sygepleje.

Sundhedsplejerske Anni Fjord skal snart afsted på sin sjette tur med læger uden grænser. Her skal hun hjælpe internt fordrevne i en flygtningelejr i Cameroun med at få adgang til livsnødvendig medicin.

Men denne gang er der lidt nyt med i baggagen. Anni Fjord har nemlig fået en medalje, endda en fornem en af slagsen. Florence Nightinggale medaljen hedder den, og det er den flotteste anerkendelse du kan få inden for sygepleje.

- Først tænkte jeg, det skal der ikke gøres noget ud af. Men jeg kan ligeså godt indrømme, at jeg synes det var fantastisk, og det glemmer jeg aldrig, fortæller Anni Fjord.

Medaljen blev givet for exceptionel mod og opofrelse i konflikt og katastrofeområder.

- De sidste fire gange jeg har været ude, har jeg været medicinsk ansvarlig, det vil sige, at jeg har et team, som bare skal fungere, ligemeget hvor vanskelige forholdene er, fortæller Anni Fjord.

Anni Fjord har rejst ud i verden som sygeplejerske og reddet mange liv. Blandt andet har hun kæmpet mod en voldsom kolera-epidemi i Yemen.

Aldrig selv i første række

Da Anni fik sin medalje, var det ikke hende selv der var i fokus, hvis hun skulle vælge.

- Da den blev sat på mig, så tænkte jeg, den er ikke kun til mig. Den er til alle de gode sygeplejerske jeg har arbejdet sammen med, fortæller Anni Fjord.

Det er meget klassisk for Anni ikke at fremhæve sig selv. Sådan lyder det fra to kollegaer fra sundhedsplejen i Holstebro. Både dem og Læger uden Grænser havde indstillet Anni Fjord til prisen.

quoteHun har bare et enormt stort hjerte for sine medmennesker

Hanne Nygaard, Sundhedsplejerske, Holstebro Kommune

- Hun har bare et enormt stort hjerte for sine medmennesker, og det har vi jo oplevet som kollegaer, fortæller Hanne Nygaard, som er sundhedsplejerske i Holstebro Kommune.

- Anni er så ydmyg, at det første hun starter med i sin takketale, det er og fremhæve nogle andre, og det er meget kendetegnende for Anni, supplerer Lone Kjær Hein, som også er sundhedsplejerske i Holstebro Kommune.

Anni Fjord er også mere end ydmyg, hun er stærk og har en voldsom energi, noget hun er sikker på stammer fra sin mor, som desværre døde få dage før Anni fik sin medalje.

- Min mor har givet mig mod, hun har været en utroligt rollemodel. Hun har drevet landbruget derhjemme, godt nok var min far der, men han havde sclerose, så os fem børn vi fik lov til at arbejde. Vi skulle bare smøge ærmerne op, og det kan jeg mærke, det forfølger mig i dag, det med at det kan ikke hjælpe og pive, der er andre der har det værre end en selv, siger Anni Fjord.

Anni Fjord, Toftum Bjerge, får fornem pris for mod og opofrelse i katastrofe-områder over hele verden.

 


Læs flere artikler fra Struer eller i kategorien Sundhed.