Landmænd skal selv bøde for dårlig lavbundsjord: - Det kan ikke være særlig svært at finde de penge

CO2-udledningen skal reduceres, og det skal blandt andet ske ved at inddrage landbrugets lavbundsjorde for i stedet at skabe natur. Landbruget havde set frem til kompensation for at afgive jorden, men sådan ser det ikke ud til at blive. Landbruget skal også selv være en del af omstillingen, mener Socialdemokratiet.

Landmand Robert Lynge Andersen fra Struer har 48 hektar lavbundsjord, som kunne tages ud af drift og i stedet omdannes til skov.

- Det er jeg egentlig også klar til, hvis vi får en kompensation eller erstatning for det, siger Robert Lynge Andersen.

Problemet er bare, at ifølge den nye klimaplan, som regeringen onsdag præsenterede, er der ingen kompensation at hente for landmændene. Eller det vil sige – det er der – de bliver blot trukket i landbrugsstøtten i stedet.

quoteJeg tænker, at hvis man vil det her, og det ikke bare er noget, man leger, så kan det ikke være særligt svært at finde de penge.

Robert Lynge Andersen, landmand, Struer

- Det var lidt en overraskelse. Jeg synes, det er en samfundsopgave og en fællesopgave, og vi vil gerne være med, og det skal vi også, men når man i andre sektorer, blandt andet transportsektoren, kan finde 20 milliarder, så burde man også kunne finde de penge her i vores interne kasse og ikke bare hente dem nede i EU, siger Robert Lynge Andersen.

Ifølge landmanden fra Struer vil han hellere end gerne være med til at opnå målet om at reducere CO2-udledningen, men han undrer sig over, at landbruget selv skal betale.

-  Man har bare tit set, at man kan finde en milliard mig her, og milliard mig der, så jeg tænker, at hvis man vil det her, og det ikke bare er noget, man leger, så kan det ikke være særligt svært at finde de penge, siger Robert Lynge Andersen.

Skævvridning af konkurrencen

Netop det med at pengene bliver fundet i landbrugsstøtten, som kommer fra EU, falder også formand for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen, for brystet.

- Jeg ser det lidt som en konkurrence til de andre lande i EU, når man begynder at gøre noget i et enkelt land. Skal man gøre noget, skal man gøre det samme i alle lande, så det er lige fair. Bliver konkurrencen for hård i Danmark, flytter vi bare produktionen. Det er det, jeg frygter. Vi ser alle sammen på, hvad det koster. Kan vi købe det billigere det ene sted, så gør vi det, og det frygter jeg også lidt omkring fødevarer, siger Søren Christensen.

quoteLandbruget skal jo også selv være en del af den her omstilling. Det skal de også på det økonomiske felt.

Karin Gaardsted, medlem, miljø- og fødevareudvalget, Soc.dem.

Han tror endda den løsning, regeringen onsdag præsenterede, kan få landmænd til at beholde deres lavbundsjorde.

- Vi står jo med hver vores økonomi, så jeg kunne godt forestille mig, at nogen kunne blive skeptiske.

Hos Vestjysk Landboforening håber de for alles skyld, at der bliver fundet en anden kompensationsløsning.

- Det er småpenge, der skal bruges for at skabe noget, vi alle får noget ud af, samtidig med at vi holder både produktion, arbejdspladser, natur og biodiversitet. Jeg synes ikke, der er nogle få, der skal holde for, for at vi alle kan få glæde af det. Lad os nu se det i et større perspektiv, siger Søren Christensen.

Sætter sin lid til Venstre

I dag er det sådan, at syv procent af landbrugsstøtten går til grønne løsninger. Det er det tal, der ifølge regeringens udspil i fremtiden vil blive 20 procent.

- Landbruget skal jo også selv være en del af den her omstilling. Det skal de også på det økonomiske felt. Det der er vigtigt for mig at sige, det er jo, at pengene ikke bliver taget væk fra landbruget. De bliver ført over til brug på anden måde, så der kan udvikles nogle flere grønne løsninger, som kan hjælpe landmændene til at blive grønne landmænd, siger Karin Gaardsted, der er med i miljø- og fødevareudvalget for Socialdemokratiet.

I Venstre deler man ikke den holdning, at landbruget selv skal bidrage økonomisk. 

quoteJeg tror, vi skal have regeringen til at finde nogle nye penge, for ellers kommer det her ikke til at lykkes.

Anni Matthiesen, medlem, miljø- og fødevareudvalget, Venstre

- Jeg tror, vi skal have regeringen til at finde nogle nye penge, for ellers kommer det her ikke til at lykkes. Noget af det der betyder noget for os, det er, at det ikke er landmændene, der kommer til at betale den her regning, og det må ikke komme til at koste arbejdspladser, siger Anni Matthiesen fra Venstre, der ligeledes sidder i miljø- og fødevareudvalget.

Det er også Venstre, som landmand Robert Lynge Andersen nu sætter sin lid til. Partiformand Jakob Ellemann-Jensen har selv været ude ved landmanden fra Struer for at se nærmere på lavbundsjordene. Her gav politikeren landmanden troen på, at Venstre vil kæmpe for en reel erstatning.

- Jeg synes, det er fair, at vi deles om det. Det skal ikke lyde som en gang hylen. Vi vil gerne bidrage, men vi vil også gerne gøre det i fællesskab, afslutter Robert Lynge Andersen.

Dagens klimaplan for landbruget skal være med til at opnå målet om at reducere CO2-udledningen i Danmark med 70 procent inden 2030. Et mål et bredt politisk flertal i Folketinget har vedtaget.