Eftersøgning afblæst

Politiet har afblæst eftersøgningen af en eller flere personer, der onsdag aften frygtedes druknede i vandet omkring Venø.

Politi.dk lys.jpg

Ved 21.30 tiden onsdag aften, ringede en hollandsk lystsejler til Midt- og Vestjyllands Politi og fortalte, at han havde taget en rød båd med påhængsmotor på slæb.

Der var ingen personer at se omkring båden, så derfor frygtede politiet onsdag aften, at en eller flere personer kunne være faldet over bord.

Men allerede en time senere kontaktede ejeren af båden politiet. Han havde slet ikke været ombord i båden, men han havde ikke fået tøjret båden godt nok, og derfor var den drevet ud på vandet ved Venø.