B&O nedjusterer regnskab

Bang & Olufsen har ikke solgt nok i Europa. Sådan lyder dommen fra virksomheden, der nedjusterer deres regnskab med 13-14 procent i forhold til sidste år.

Bang & Olufsen nedjusterer deres regnskab, omsætningen falder 13-14 procent ift. sidste år.
Bang & Olufsen nedjusterer deres regnskab, omsætningen falder 13-14 procent ift. sidste år.
Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix

Det er ikke gået som forventet hos Struer-virksomheden det seneste år. Særligt salget i Europa har skuffet, og derfor nedjusterer Bang & Olufsen nu deres regnskab. 

- Det er klart, at vores økonomiske resultater i år ikke har været tilfredsstillende, og vi er meget skuffede over udviklingen. Vi vidste, at fjerde kvartal ville være udfordrende, og at især salget af TV til vores forhandlere ville være forbundet med en betydelig usikkerhed. Desværre har TV-salget i vores europæiske monobrand-netværk ikke normaliseret sig, som vi ellers forventede, siger Henrik Clausen, der er CEO hos Bang & Olufsen, i en pressemeddelelse.

Lydvirksomheden nedjusterer forventningerne til, at de forventer tjene 13-14 procent mindre end sidste år. Tidligere regnede de med en nedgang på ti procent.

- Vi forventer at vende tilbage til lønsom vækst i finansåret 2019/20, og vi vil i forbindelse med offentliggørelsen af årsrapporten den 11. juli komme med et mere detaljeret bud på finansielle mål for virksomheden, forklarer Henrik Clausen.

Trods kedelige tal i regnskabet, så er det en del af en proces med at transformere virksomheden, så den igen kan blomstre.

- Selvom vi er skuffede over udviklingen de seneste kvartaler, er det vigtigt at slå fast, at vi er nået langt med transformationen af Bang & Olufsen. Vi har lanceret en række innovative produkter de seneste år, vi har etableret en skalerbar og mindre kompleks forretningsmodel, og vi har styrket vores digitale kompetencer. Det gør tilsammen, at vi i dag har en lønsom forretning trods de nuværende vækstudfordringer. Men vi er langt fra i mål med transformationen, og vi ved, at vi stadig har et stort arbejde foran os, siger Henrik Clausen.

8:54
Vi har besøgt B&O i Herning med Fast Arbejde.