Revisor med spastisk lammelse
Jimmi Poulsen har altid villet være revisor. Han har spastisk lammelse, men han nægtede, at det skulle være en forhindring for at opnå sin drøm.
Ved et besøg på et revisionskontor mødte jeg for nogle år siden Jimmi Overgaard Poulsen. Jeg lagde mærke til, at han skilte sig ud, da han har spastisk lammelse eller cerebral parese, som det også hedder.
I mere end 30 år har jeg, Anne Moulvad, arbejdet som journalist og tvtilrettelægger.
Indimellem har jeg mødt mennesker på min vej, som jeg ikke har kunnet glemme.
De har fascineret mig og skilt sig ud fra mængden, som små interessante solstråler.
Umiddelbart tænkte jeg, at Jimmi måske var ansat i en form for skånejob hos revisionsfirmaet PWC, men der tog jeg grueligt fejl.
Mine antagelser eller lad os kalde det fordomme blev hurtigt gjort til skamme. Han er ansat på lige vilkår som andre i firmaet. Ikke noget med skånejob, flexjob eller andre jobordninger for handicappede.
- Da jeg skulle søge i praktik, så fik jeg afslag, fordi de mente, det kunne være svært med min sygdom. Jeg blev meget nedtrykt. Men da der var gået lidt tid, så stædig som jeg er, så blev jeg ved med bare at søge videre, hvor jeg så fik den fantastiske mulighed ved PwC, hvor jeg har været 7,5 år nu, fortæller Jimmi Overgaard Poulsen.
Revisionfirmaet PwC i Herning gav ham chancen, og det har de ikke fortrudt.
- Jimmi er en meget skattet medarbejder. Han er virkelig dygtig og klarer sig enormt godt. Han er fantastisk at arbejde sammen med, og det er sådan, at hvis kunden først har valgt Jimmi, så er det ham, de har som revisor, og ikke os partnere, fortæller Daniel Mogensen, Statsaut. revisor, Herning, PwC Danmark.
Jimmi hører til et mindretal, blandt personer med CP, som har fået foden indenfor jobmarkedet. En rapport om emnet konkluderede for år tilbage, at ud af 10.000 med CP var det kun 1.700, der var i arbejde.
Jimmi manglede ilt i en kort periode under sin fødsel, og det er grunden til hans handicap. Han er født og opvokset i Hurup som enebarn hos forældrene, Ole og Pia, som driver tanken ved indgangen til byen. De er umådelige stolte af Jimmi, som i dag klarer sig uden hjælp i hjemmet i Holstebro. Hans rystelser bliver dæmpet med medicin, og så har han forskellige løsninger til, hvordan han klarer de svære ting. F.eks. at drikke en kop kaffe, knappe sin skjorte eller binde sine sko.
- Jeg har nogle gange oplevet, at jeg bliver meget irriteret. Og så skal jeg lige bruge ti. sekunder og tælle til ti. Når man har det der med, at man gerne vil tingene selv, og tingene så går galt, som for nylig, hvor jeg tabte et helt fad ud af ovnen, fordi jeg fik rystelser, så kan man godt blive lidt irriteret på sig selv, fortæller Jimmi.
Jeg ved nu, at de grovmotoriske udfordringer for mennesker med cerebral parese findes i forskellige grader, og Jimmi har grad 1, som betyder let påvirket motorisk. Han kan gå, spise og køre bil, og det er afgørende for, at han kan klare sig selv. Jeg konkluderer efter en dag med Jimmi, at han trods sit handicap er præcis ligesom mange af sine jævnaldrende. Helt typisk slapper han af foran computeren i sin fritid.
Det er vigtigt, at Jimmi konstant styrker sine muskler, så 3-4 gange om ugen giver han den gas i et motionscenter.
- Det er den eneste måde jeg kan holde min krop i gang. Hvis man træner i hverdagen, så kan man også få lidt aggressioner ud, fortæller Jimmi med sved på panden. I starten kunne han løfte en håndvægt på 5 kg. I dag løfter han 15 kg. i hver arm.
Det er altid fascinerede at møde et menneske, som skiller sig ud fra flokken. Det gør Jimmi, og med sit gå på mod, ser jeg ham som en solstråle, som lyser med sit gode humør lige meget hvor han kommer med sine stive fingre og anderledes motorik.