Uenighed om anklageskrift mod Støjberg: Nyt møde onsdag

Udvalget, der håndterer rigsretssag, mødes igen onsdag for at drøfte anklageskrift mod Inger Støjberg.

20210114-113152-L-1920x1280we
Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Et møde i det underudvalg, som skal håndtere en rigsretssag mod den tidligere udlændinge-, integrations- og boligminister Inger Støjberg (V), kom tirsdag ikke frem til et anklageskrift.

Udvalget mødes igen onsdag. Et af de emner, der før og efter mødet har været diskuteret i pressen, har været spørgsmålet om, hvorvidt Støjberg skal mødes med en selvstændig tiltale om at tale usandt for Folketinget.

Her har Enhedslisten og Liberal Alliance på forhånd ytret ønske om, at det bliver en selvstændig tiltale.

Det skal i så fald supplere en tiltale for det, der er sagens kerne, nemlig en ulovlig adskillelse af alle asylpar, hvoraf den ene var mindreårig, uden individuel vurdering, i 2016.

Dengang var Støjberg den ansvarlige minister, og derfor mener et flertal i Folketinget, at der bør rejses en rigsretssag mod hende.

- Vi diskuterer, hvordan det her beslutningsforslag, som skal fungere som et anklageskrift, skal se ud, forklarede Enhedslistens Rosa Lund efter mødet tirsdag.

- Der er vi af en holdning i Enhedslisten, og så er der nogle andre partier, der mener noget andet. Og det må de så svare på.

Ifølge Rosa Lund er spørgsmålet om usandheder for Folketinget af særlig vigtighed, fordi det ikke fik konsekvenser, da det kom frem.

- Vi har set i andre situationer, hvor ministre har talt usandt overfor Folketinget, at de har beklaget og er blevet gået. Ingen af delene er sket i den her sag.

- Derfor synes vi, at det er vigtigt, at det kommer til at fylde i rigsretten, siger hun.

Hun siger videre, at det havde været "mest optimalt", hvis Støjberg var blevet afsat som minister dengang.

Modsat mener Dansk Folkeparti, der er modstander af, at der rejses en rigsretssag overhovedet, at en selvstændig tiltale for usandheder til Folketinget er problematisk.

- Vi synes, at det er helt ude af proportioner at lade en rigsret undersøge oplysningspligten over for Folketinget. Skal man gøre det, så er der en række ministre, der også skal undersøges for en rigsret, siger partiets gruppeformand, Peter Skaarup.

Han understreger, at ligesom Dansk Folkeparti ikke mener, at der skal rejses en rigsretssag, hver gang der er begrundet mistanke om, at en minister har løjet for Folketinget, mener Dansk Folkeparti heller ikke, at det er nødvendigt i dette tilfælde.