Skive-spiller og tidligere Superliga-topscorer stopper karrieren

Thomas Dalgaard, der spiller for Skive IK, indstiller karrieren efter denne sæson.

Den tidligere superligaspiller Thomas Dalgaard stopper karrieren.
Den tidligere superligaspiller Thomas Dalgaard stopper karrieren.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Den tidligere Superliga-topscorer Thomas Dalgaard stiller fodboldstøvlerne på hylden efter denne sæson.

Det oplyser hans klub, Skive IK, i en pressemeddelelse.

- Thomas var egentlig trappet en del ned med fodbold, men sagde heldigvis ja til at give en hjælpende hånd med da Skive IK endnu en gang havde brug for ham. 

- Thomas har været en vigtig brik i at få vendt den pointmæssige dårlige start på sæsonen, og generelt har Thomas været en vigtig figur i Skive IK gennem de seneste 20 år, lyder det i pressemeddelelsen.

Thomas Dalgaard står samlet set bag 96 scoringer i 1. division og 34 scoringer i Superligaen.

Den nu 37-årige fodboldspiller scorede 18 gange for Viborg i sæsonen 2013/14, hvilket skaffede ham en placering øverst på topscorerlisten i den bedste danske række.

Angriberen har i løbet af sin karriere været blandt andet været på kontrakt i danske klubber som Randers FC, OB og SønderjyskE, mens det også blev til et par korte udlandsophold hos Manisaspor i Tyrkiet og hollandske Heerenveen.