Trafikuheld: Silkeborgmotorvejen blev spærret i begge retninger

Silkeborgmotorvejen er lige nu spærret efter et uheld.

Politiet skriver på Twitter, at der ikke var nogen alvorlig personskade ved uheldet.
Politiet skriver på Twitter, at der ikke var nogen alvorlig personskade ved uheldet.
Foto: Peter Erfurt, 24-7news

Opdatering klokken 14:08: Politiet skriver på Twitter, at der ikke er alvorlig personskade.

Opdatering klokken 13:36: Motorvejen er åben igen, skriver Vejdirektoratet.

Et uheld har her til middag ramt Silkeborgmotorvejen i østgående retning og skaber nu problemer i trafikken.

Ifølge vagtchef Jan Nørrum fra Midt- og Vestjyllands Politi drejer det sig om en bil, der er kørt ind i en skiltevogn i Silkeborgtunnelen. Han ved endnu ikke, om der er nogen, der er kommet til skade i ulykken.

Silkeborgmotorvejen er lige nu spærret i begge retninger mellem afkørsel 29 og 27, og ifølge Vejdirektoratet er der på nuværende tidspunkt ingen tidshorisont for, hvornår den igen er åben, men det forventes først at ske sidst på eftermiddagen. 

Tunnelen var fuldstændigt lukket, mens der blev ryddet op. Her ses den påkørte skilevogn.
Tunnelen var fuldstændigt lukket, mens der blev ryddet op. Her ses den påkørte skilevogn.
Foto: Peter Erfurt, 24-7news