I livsfare efter voldsom trafikulykke
En 26-årig kvinde er i livsfare efter en trafikulykke i Silkeborg tirsdag aften.
Politiet modtog tirsdag aften klokken 18.49 en anmeldelse om en frontal påkørsel af en 26-årig kvinde på Vestre Ringgade i Silkeborg. Hun blev hurtigt kørt til sygehuset i Aarhus, hvor hun nu ligger i kunstigt koma. Politiet beskriver fortsat hendes tilstand som kritisk.
- En 70-årig mand fra lokalområdet kommer kørende i sydvestlig regning, og her rammer han kvinden der passerer vejen frontalt, siger Rene Pagh, der er vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi.
Kvinden der kommer fra Silkeborg gik ikke over vejen ved et fodgængeroverfelt.
Det var her på Vestre Ringgade ulykken skete: