Én anholdt til islamdemonstration

Ved en større demonstration i dag i Silkeborg blev en 25-årig mand anholdt for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

avi_demo2.jpg

Én blev anholdt, da 200 mennesker her til aften demonstrerede i Silkeborg. Der er tale om en 25-årig mand fra Kolding, som er sigtet for at overtræde ordensbekendtgørelsen.

Oprindeligt var demonstrationen imod islamisering af det danske samfund, men hurtigt opstod en moddemonstration med 160 deltagere. Det var fire gange så mange som ved demonstrationen mod islam.

Antiislamdemonstrationen er den tredje af i alt fjorten demonstrationer i hele landet. Politiet havde taget højde for eventuelle sammenstød og var mødt talstærkt op til begge arrangementer, men begge demonstrationer forløb altså overordnet fredeligt.

Den 25-årige mand hoppede op på taget ved Føtex i Silkeborg og råbte i sin megafon, og derfor blev han anholdt for gadeuorden.

Det er uvist, hvilken af de to demonstrationer manden tilhørte.