Seernes billeder: Midt- og vestjyderne viser naturperler frem

Her kan du se midt- og vestjydernes bud på smukke steder, der er oplagt at besøge i denne usædvanlige tid.

Agger Tange er et af de steder, der er et besøg værd i denne tid. Foto: Kent Dueholm / seerbillede

Fuglekvidder i skoven, blå himmel ved vandet og blomster og træer, der er ved at springe ud. 

I en forandret tid, hvor vi alle sammen har flere timer på hånden, er det oplagt at få besøgt nogle af landsdelens skønne naturområder. 

For selvom rigtig mange aktiviteter er sat på pause under corona-krisen, er naturen stadig åben. Og så længe man holder god afstand til andre mennesker og ikke bevæger sig rundt i store grupper, så er der ikke noget i vejen for at gå en tur udenfor.

Det er der rigtig mange af jer, der har gjort. Flere har sendt billeder fra jeres ture ud i det blå - dem har vi har samlet i artiklen her.

Sønder Vosborg Hede ved Ulfborg Foto: Tage Andersen / seerbillede

Tage Andersen fra Herning brugte et par af mandagens dejlige solskinstimer på den 170 hektar store, kuperede Sønder Vosborg Hede ved Ulfborg - et rent eventyrlandskab.

  Foto: Tage Andersen / seerbillede

- Vi havde det hele fuldstændig for os selv - uforståeligt så smukt, som det er. Mon ikke det var sådan, det meste af Jylland så ud for 200/300 hundrede år siden? skriver Tage Andersen.

  Foto: Tage Andersen

  Foto: Tage Andersen / seerbillede

Kent Dueholm fra Hurup har fanget dette fantastiske billede af solnedgangen ved Agger Tange.

Solnedgang ved Agger Tange Foto: Kent Dueholm / seerbillede

Bo Jensen har sendt et billede fra Sir Lyngbjerg Plantage, der både byder på flot natur, historie, mountain-bike ruter og flotte vandreture. 

Sir Lyngbjerg Plangtage ligger mellem Struer og Holstebro Foto: Bo Jensen / seerbillede

Dorte Hedegaard Pedersen kan anbefale at smutte forbi Stubbergård sø, hvor man kan gå en tur på en 1,7 kilometer lang træbro gennem mosen.

Stubbergård sø ved Vinderup Foto: Dorte Hedegaard Pedersen / seerbillede

Lene Nielsen har sendt dette billede fra Dollerup Bakker ved Viborg. Her er der også rig mulighed for at gå en næsten helt uforstyrret tur.

Dollerup Bakker ved Viborg Foto: Lene Nielsen

Jens Jørgen Nymand Sneum har besøgt Kongenshus Mindepark ved Viborg. En mindepark for hedens opdyrkere, der har haft betydning for den jyske hede.

Kongenshus Mindepark ved Viborg Foto: Jens Jørgen Nymand Sneum / Seerbillede

Ellen Refsgaard Burkarl har sendt dette fine billede af Vejlby Klit, hvor der er fint sand og blå himmel, så langt øjet rækker.

Vejlby Klit ved Harboøre Foto: Ellen Refsgaard Burkarl / seerbillede

Tina Kjærbye Heldinghoff har fanget dette smukke solnedgangsbillede ved Toftum Bjerge ved Humlum.

Toftum Bjerge ved Humlum Foto: Tina Kjærbye Heldinghoff / seerbillede

Erik Frausing og familien har været en tur på Fur. Her fik de gået en lang tur uden at støde på særlig mange mennesker. Heller ikke færgen var særlig fuld, skriver Erik Frausing.

Limfjordsperlen Fur Foto: Erik Frausing / seerbillede

Hvis du har andre gode bud på smukke naturperler, så kan du dele dine billeder eller video med os på vores hjemmeside.  

Du kan se mange flere videoer og billede, hvis du er nysgerrig på, hvad andre midt- og vestjyder får tiden til at gå med eller oplever i denne tid.