Jan og Birgit har en plan: Sådan vil de klare sig i krisetider

Birgit Frich fra Ringkøbing har netop købt en radio med håndsving. Nu kan hun til enhver tid modtage vigtig information fra myndighederne, selv under et strømsvigt.

- For hvis man ingen strøm har, så er man jo lidt lost i den situation, siger hun.

Birgit Frich har også adskillige liter vand til at stå i sit redskabsskur. Hun ved, hun har en lommelygte der virker. Og hun føler sig rimeligt godt forberedt på at kunne klare sig selv i flere dage, hvis der for eksempel kommer et længerevarende strømsvigt.

- Jeg synes, det er en forpligtelse, man har, og så tager jeg den på mig. På den måde prøver jeg på ikke at ligge andre til last, forklarer hun.

Samme indgangsvinkel har Jan Henschke fra Studsgård. Han og hans kone har for nyligt været på kursus hos Beredskabsforbundet i at kunne klare sig selv i en krisesituation, i mindst tre døgn.

- Det er lidt ligesom en forsikring, mener han.

- Du har jo også tegnet en brandforsikring, selvom du ikke regner med at dit hus brænder ned. Og så koster det ikke ret meget.

Vil ikke kaldes preppere

Så i kælderen står der 30 liter vand, ligesom familien har sørget for at der altid er ekstra batterier og en opladet powerbank. Men de vil ikke sættes i bås som preppere, i amerikansk forstand.

- Der er jo ikke bygget en bunker i haven, eller noget. Vi snakker bare om vand til tre dage og batterier og sådan, smiler Jan Henschke og uddyber.

- Vi har et meget digitaliseret samfund, og der kan ske både det ene og det andet der gør, at vi kan miste varme, strøm, vand. Så er det bare rart, at vi kan gå ned og tage nogen ting og vide, at vi kan leve videre.

Ifølge en Megafon-måling, som TV 2 har fået lavet, er danskerne i højere grad end sidste år bekymrede for, om krigen i Ukraine direkte kan påvirke sikkerheden i Danmark.

Og i Beredskabsforbundet mærker man tydeligt, at et stigende antal danskere ønsker at være forberedt på en krisesituation. De senere år har forbundet tilbudt gratis kurser i at kunne klare sig i tre døgn uden strøm, vand og varme.

Og mens der blev holdt 12 kurser med det tema i 2022, steg antallet sidste år til 105. Alene i januar måned i år har forbundet allerede holdt 50 kurser.

- Jeg tror, det skyldes den sikkerhedspolitiske situation. Nu tænker man nok, at det godt kan være, jeg skal til at kunne klare mig selv, forklarer direktør for Beredskabsforbundet, Carsten Iversen med henvisning til at der også er andre ting, der spiller ind på danskernes lyst til at være beredte. Voldsomt vejr og risikoen for hackerangreb, for eksempel.

Hvad nu hvis

Også den forsvarspolitiske forening, Folk & Sikkerhed oplever en stigende interesse.

I januar udgav foreningen pjecen ”hvad nu hvis”, som indeholder konkrete råd til at kunne klare sig selv i op til en uge.

- Efter vi har haft opmærksomheden omkring udgivelsen af den her pjece, så har vi faktisk haft en medlemstilgang, som er helt usædvanlig for os. Den er oppe i tusindtals nye medlemmer der er kommet til i løbet af meget, meget kort tid, forklarer Torben Ørting Pedersen, formand for Folk & Sikkerhed.

Foreningen fremskyndede pjecen efter at Sveriges civilforsvarsminister i januar opfordrede svenskerne til at forberede sig på, at der indenfor en årrække kan blive krig i Sverige.

- Kan du ikke være bekymret for at med jeres pjece er i med til at skabe frygte i befolkningen i stedet for det modsatte?

- Nej. Grunden til, at vi har taget det her initiativ, er at vi fik henvendelser fra folk som reagerede på at situationen var ændret. Og vi fandt, at der var et behov for at adressere den her problemstilling, siger han og tilføjer:

-Det er jo ikke raketvidenskab, det her. Det er almindelig sund fornuft.

Firewalls vigtigere end beskyttelsesrum

Sikkerhedssituationen i dag er forandret, medgiver katastrofeforsker Rasmus Dahlberg, som er leder af Center for Samfundssikkerhed ved Forsvarsakademiet.

- Jeg plejer at sige, at de trusler, vi ser ind i i dag, der er det vigtigere med firewalls end beskyttelsesrum. Vi ser massive cyberangreb på danske interesser, vi har et gennemdigitaliseret samfund og det er vores største sårbarhed, siger han.

Og det er udtryk for helt almindelig sund fornuft at kunne klare sig selv, hvis forsyningerne svigter, mener Rasmus Dahlberg. Som i øvrigt selv har dåsemad og vand på lager i sin kælder.

- For mig at se handler det ikke om ens egen sikkerhed, men om det bidrag man som individ kan give til samfundets samlede beredskab.

Hverken Birgit Frich eller Jan Henschke og hans kone er særligt bekymrede for at der opstår krig i Danmark i morgen. Faktisk fylder katastrofetankerne meget lidt.

Men oplevelserne af de problemer som storm, sne og regn efterhånden skaber også herhjemme, samt nyheder om stigende antal hackerangreb, er med til at skubbe på ønsket om at være forberedt på strømsvigt.

- Der er jo nogen, der smågriner lidt af det her, siger Birgit Frich.

-Og det kan måske godt afholde nogen fra at gøre det. Men det er da lidt ærgerligt, for det kræver ikke ret meget at fylde nogle liter vand på en dunk, mener hun.