Voksende frygt for krig blandt danskerne – eksperter ser det som sandsynligt

Snart har danskerne i to år skullet forholde sig til en krig i Europa. Bekymringen for en eskalering og en mulig sikkerhedsrisiko for Danmark er ikke blevet mindre.

Tværtimod.

Ifølge en Megafon-måling, som TV 2 har fået lavet, er danskerne i højere grad end sidste år bekymrede for, om krigen i Ukraine direkte kan påvirke sikkerheden i Danmark.

Og det er med god grund, lyder det fra Anders Puck, der er militæranalytiker ved Forsvarsakademiet.

- Der er ingen tvivl om, at Europa er blevet et mere usikkert sted, siger Anders Puck til TV 2.

Steget med 13 procentpoint

Siden august 2023 er danskernes frygt for, at krigen i Ukraine eskalerer ud over landets grænser, steget med 13 procentpoint.

I 2023 svarede 49 procent "helt enig" eller "overvejende enig" til spørgsmålet. I februar 2024 svarer 62 procent det samme.

Samme billede viser sig ved spørgsmålet, om danskerne frygter, at den russiske invasion i Ukraine på sigt kan påvirke vores personlige sikkerhed i Danmark. Her svarede 43 procent ja i 2023. Det tal er steget til 50 procent i den aktuelle undersøgelse.

Ifølge Anders Puck er der ingen tvivl om, at usikkerheden blandt danskerne hænger sammen med den grundlæggende usikkerhed, som hele Europa står i lige nu.

- Den militære afskrækkelse, som Europa har haft gennem NATO, ser svækket ud. Vi er i en tid, hvor ingen ved, hvor USA står. Derfor er der nu større risiko for konflikt ud over Ukraines grænser, end der har været tidligere, siger Anders Puck.

TV 2s korrespondent Claus Borg Reinholdt er enig i, at Europas styrke afhænger af, hvilken mand der efter november er præsident i USA. Reinholdt ser dog ingen tvivl om, hvem Putin stemmer på.

- På den ene side er Biden, som kæmper for at få gennemført enorme hjælpepakker til Ukraine, og på den anden side er der republikanerne med Trump i spidsen, der ikke mener, at krigen mellem Rusland og Ukraine er et amerikansk ansvar.

Artikel fem

NATO skal være Europas helt store sikkerhedsmur, men med den aktuelle splittelse i USA står muren og svajer i vinden.

Og det gav nærmest orkan, da Trump tidligere i februar kom med sin opsigtsvækkende udtalelse om, at Rusland kan gøre ”hvad helvede de vil” ved de NATO-lande, der ikke bruger to procent af deres bruttonationalprodukt på forsvaret.

Det har ført til, at en række lande har udtrykt reel bekymring for, om Putin vil angribe et NATO-land, hvis Ukraine bliver besejret.

Ifølge Anders Puck er der også en sandsynlighed for, at Rusland vil kunne finde på teste NATO's sammenhold, hvis NATO bliver mere splittet.

Det vil i så fald kun være anden gang, at den berømte 'artikel fem', som siger, at et angreb på en medlemsstat anses for et angreb på alle alliancens medlemmer, vil komme i brug.

- Det er klart, at det, der foregår i USA lige nu, stiller en masse spørgsmål om, hvorvidt amerikanerne vil være der for os, når de ikke er der for Ukraine. Det er vigtigt, at Putin skal tro på, at hvis han træder en centimeter ind i et NATO-land, vil himlen falde ned over ørene på ham, siger Anders Puck.

Også Claus Borg Reinholdt vurderer, at det er sandsynligt, at Putin kunne finde på at se, hvad NATO reelt gjorde, hvis Rusland bevægede sig uden for Ukraines grænser.

- Lige nu går det Putins vej i Ukraine, og det er til trods for den massive støtte, der har været fra Vesten. Så det er ikke utænkeligt, at Putin sidder og tænker: "Okay, jeg kan hamle op med Vesten nu i Ukraine, vil jeg så også kunne gøre det i de nærliggende lande?"

Ingen kampvogne

Men at vi står på kanten af en artikel fem og en regulær krig med missiler og kampvogne på vej til Danmark, ser Claus Borg Reinholdt dog som usandsynligt.

- Rusland har travlt med krigen i Ukraine, så et angreb andre steder lige nu vil være meget lidt sandsynlig. Dog er der større risiko for en hybrid krigsførelse fra Ruslands side. Det kunne være falske nyheder på sociale medier, men måske også gå efter kritisk infrastruktur via for eksempel med cyberangreb.

Anders Puck vurderer heller ikke, at man som almindelig dansker skal være bekymret i den nære fremtid.

- Jeg tror ikke, at man skal være bange for, at Rusland pludselig bomber lejligheder i byerne. Hvis det blev intenst nok, kunne noget af vores infrastruktur være et mål. Det er selvfølgelig noget, vi er nødt til at forholde os til, siger militæranalytikeren.

Men at få Putin slået tilbage i Ukraine, er vigtigt for Europas sikkerhed, understreger Anders Puck.

- Hverken Ukraine eller Rusland vinder i den nærmeste tid. Der er heller ikke grund til at tro, at en af dem vil overgive sig. Hvilken vej, det kommer til at gå, vil afhænge af Vestens hjælp til Ukraine.

Sidste – og eneste gang – artikel fem har været i brug, var efter terrorangrebene på USA 11. september 2001.