Ringkøbing-Skjern kasserer brandhaner

Ringkøbing-Skjern Kommune er begyndt at luge ud i antallet af sine brandhaner.

140512_Brandhane.jpg

Ringkøbing-Skjern Kommune er i gang med en større omlægning af sit brandhanenet. Derfor er flere brandhaner malet sort på toppen. Farven indikerer, at de skal væk.

- Lidt groft sagt, skulle der være en brandhane på hvert et gadehjørne, men det giver ikke mening i en tid, hvor beredskabet har skiftet slanger ud med tankbiler, og hvor det vigtigste er, hvor mange liter vand brandhanen kan levere i minuttet, fortæller Iver Sloth Kristensen, der er beredskabschef i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Derfor nedlægger kommunen tre ud af fire brandhaner og bibeholder kun dem med den bedste placering.