Nikkede skalle i oldboyskamp
En 49-årig fodboldspiller skal afhøres af politiet efter at have givet en skalle i en fodboldkamp.
Kampen blev spillet mellem BK Klitten fra Hvide Sande og Stadil-Vedersø.En 49-årig spiller fra Stadil-Vedersø nikkede en 43-årig modspiller en skalle i ansigtet, oplyser Dagbladet Ringkøbing -Skjern.
På skadestuen
43-årige Jack Larsen måtte på skadestuen og have syet 3-4 sting over det ene øjenbryn.Han har efterfølgende meldt den 49-årige modspiller til politiet. I morgen onsdag skal han afhøres af lokalpolitiet i Ringkøbing.
Karantæne
DGI, som var arrangør af kampen, har givet spilleren fra Stadil-Vedersø karantæne til 1. januar 2014, skriver Dagbladet Ringkøbing-Skjern.