Lidl-røver: Bilen fundet

Politiet har fundet den bil, Lidl-røveren stjal fra en familie i Horsens fredag morgen.

Den sølvgrå Passat Sedan, som den efterlyste røver, Kasper Leif Smedegaard Knudsen, har kørt rundt i siden et hjemmerøveri hos en familie i Horsens fredag morgen, er fundet.

Ifølge Midt- og Vestjyllands Politi blev bilen fundet i Århus tidligere i dag. Derfor arbejder man nu ud fra en teori om, at han befinder sig i Østjylland.