Jesper Jensen trak et stort læs i den spændende pokalsemifinale i Århus mandag, men til VM må han lade de andre gøre arbejdet. En operation i lysken tvinger ham nemlig til at trække sig fra Ulrik Wilbeks landsholds-trup.
"Jesper har haft problemer med lysken, og nu er de så store, at der venter ham en operation for brok," siger Ulrik Wilbek til DHF.dk.
Landstræneren har endnu ikke besluttet, om der skal tilkaldes en erstatning for den rutinerede playmaker.