Forsøgte at stikke af - bidt af politihund

Ung mand måtte tilses af en vagtlæge efter møde med politihund.

PolitiHund.jpg
Foto: Arkiv

Tre mænd havde ikke den store lyst til at tale med politiet, da de natten til torsdag kørte i en uindregistreret Mazda  med stjålne nummerplader i nærheden af No ved Ringkøbing.

En politipatrulje forsøgte at få bilen til stoppe, men føreren valgte i stedet at træde på speederen og stikke af. Ifølge Dagbladet Ringkøbing Skjern skete det med en hastighed på op mod 150 kilometer i timen, ligesom bilen kørte over for rødt lys i Spjald.

Biljagten fik en noget ublid afslutning, da Mazdaen kørte ind i et træ på en grusvej.

Det lykkedes en af mændene i bilen at stikke af, mens de to andre blev anholdt. Der var tale om en 20-årig mand fra Holstebro og en 23-årig mand fra Ulfborg.

Den 23-årige overgav sig dog ikke frivilligt, idet han - trods talrige advarsler fra betjentene - også forsøgte at stikke af. Det resulterede i, at han blev bidt i armen af en politihund og derfor måtte behandles af en vagtlæge på politigården i Herning. 

Politiet undersøger om, om de unge mænd har mere på samvittigheden.