Patienter venter tre gange så lang tid som lovet: - Det er da generende, hvis man går og har ondt i et knæ

Patientkontoret i Region Midtjylland har fået ekstraordinært mange henvendelser den seneste tid. Det har forlænget svartiderne markant, og derfor skal flere regionspolitikere i dag drøfte et løsningforslag.

Der er ualmindeligt travlt på Region Midtjyllands patientkontor for tiden, og presset er nu så stort, at der er behov for en politisk løsning. Derfor skal flere udvalg i dag mødes for at diskutere et forslag.

Det er coronakrisen, sygeplejestrejken og ekstra mange akutte patienter, der har fået antallet af henvendelser til at stige til vejrs. I øjeblikket modtager Patientkontoret 6.000 henvendelser om måneden, og det er 50 procent flere sammenlignet med sidste år. 

Kontoret kan derfor ikke opfylde servicemålet om, at fire ud af fem patienter skal have svar inden for fem dage. Den gennemsnitlige svartid ligger i stedet på omkring fire uger.

- Vi arbejder på livet løs med at besvare per telefon og mail, men vi skal jo stadig gøre det ordentlig både fagligt og personligt. Vi må ikke gøre det hurtigere, end det er forsvarligt. Og derfor sker der en ophobning, siger Marianne Bengtsson, der er kontorchef for Patientkontoret.

Lige nu venter 2350 patienter på rådgivning om deres planlagte eller udskudte operation, og de kan ikke komme videre i systemet, før de får et svar fra Patientkontoret. 

- Det, synes de selvfølgelig, er træls. Hvis man har noget, man skal have ordnet, så vil man gerne have det ordnet nu. Sådan tror jeg, de fleste af os har det. Og det er da generende, hvis man går og har ondt i et knæ, siger Marianne Bengtsson. 

Derfor er der behov for nye tiltag. Det mener både Patientkontoret og regionens direktion, der har udarbejdet et løsningsforslag, som skal give patienterne hurtigere svar og lette presset på medarbejderne.

Brug for flere hænder

Forslaget, der skal diskuteres i både Hospitalsudvalget og Forretningsudvalget i dag, lægger op til, at der skal udvikles en ny formular for henvendelser, at arbejdsprocesser skal optimeres, samt at der skal ansættes flere medarbejdere både midlertidigt og på den lange bane.

- I første omgang skal vi drøfte det, men jeg tænker, det er et udmærket forslag. Jeg tænker dog stadig, at vores idé om, at patienter selv skal kunne kontakte privathospitaler, skal med, men det får vi nok ikke opbakning til, siger Ib Bjerregaard (V), der er næstformand i Hospitalsudvalget, og henviser til et tidligere forslag fra Venstre. 

Ib Bjerregaard (V) er umiddelbart positiv over for direktionens løsningsforslag, men han mener også, det burde være muligt som patient at gå direkte til privathospitalerne selv. (Arkivfoto)
Ib Bjerregaard (V) er umiddelbart positiv over for direktionens løsningsforslag, men han mener også, det burde være muligt som patient at gå direkte til privathospitalerne selv. (Arkivfoto)
Foto: Richard Gaarn Svendsen TV MIDTVEST

Konkret betyder det nye forslag, at patienter i fremtiden primært skal kontakte Patientkontoret gennem en formular på internettet, mens erfarne sygeplejersker fra støttetilbuddet Aktiv Patientstøtte i de kommende seks måneder skal hjælpe med at behandle lette henvendelser, indtil nye medarbejdere er lært op.

- Vi har allerede slået tre stillinger op, fordi vi regner med, at forslaget bliver stemt igennem. Men de skal læres op, og det tager et halvt år. Man kan ikke bare lige gå i gang. Hver borger har jo sin sag og er derfor meget specifikt. Så det tager noget tid, siger Marianne Bengtsson.

Lige nu er der ansat 14 patientvejledere på kontoret, og det er svært for kontorchefen at svare på, om de nye initiativer vil afhjælpe puklen helt. 

- Det afhænger meget af, hvordan det går ude på hospitalerne. Hvis problemerne bliver større på hospitalerne, så bliver det sværere for os. Vi har ikke indflydelse på, hvor mange der henvender sig, siger hun.

Staten skal kompensere de næste par år

Der er også lagt op til, at der fremover skal bruges to millioner kroner mere årligt på bemanding af Patientkontoret. Pengene skal i år og næste år findes ved at lægge dem ind i regnskabet for merudgifter som følge af Covid-19. På den måde bliver de tilbagebetalt af staten, står der i dagsordenen for Hospitalsudvalgets møde.

- Ellers er det endnu ikke besluttet, hvor pengene skal komme fra, så det skal vi jo have drøftet, siger næstformand Ib Bjerregaard (V).

Hvis både Hospitalsudvalget og Forretningsudvalget godkender løsningsforslaget, kommer det på dagsordenen ved næste regionsrådsmøde den 27. oktober. Her skal regionsrådet tage endeligt stilling til, om forslaget skal vedtages.