Klagesager trækker ud
17.000 klagesager skifter hænder. Det betyder forsinkelse i behandlingen af dem.
Hvis man fx har mistet sygedagpenge og vil klage over det, kan der gå op til 5 måneder ekstra inden man får en afgørelse på sin sag.
Nævn nedlagt
Det skyldes at beskæftigelsesankenævnene som tidligere har behandlet den slags sager sammen med de sociale nævn er blevet nedlagt.Det betyder at sammenlagt 17.000 sager overgår til Ankestyrelsen, som fra 1. juli har skullet tage sig af klagesager over fx sygedagpenge.
Har allerede ventet 33 uger
I aften kan du møde Helle Bundgaard på TV MIDTVEST. Hun har i forvejen ventet 33 uger på en afgørelse. Nu må hun fortsætte med at gå i uvished nogle måneder endnu uden at få nogen penge, fordi sagerne hober sig op hos Ankestyrelsen.