Spøttrup Borg skal have et nyt 700 kvadratmeter stort ankomstcenter. Dermed bliver der endnu bedre muligheder for at formidle historiefortællingen om blandt andet reformationens intog i Danmark:
Med centret bliver der mulighed for at formidle reformationens historienpå nye og spændende måder:
- Spøttrup Borg bliver et kraftcenter i formidlingen af reformationens historie - en historie som ikke fortælles andre steder i dag. Det glæder vi os til, siger Borgmuseets leder Thomas Høvsgaard.
Projektet gennemføres i et samarbejde mellem Spøttrup Borgmuseum, Slots- og Ejendomsstyrelsen, Skive Kommune og Realdania.
Projektet forventes udbudt i totalentreprise i løbet af 2009. Slots- og Ejendomsstyrelsen står som bygherre.