Indtil i mandags var den 56-årige lejer af adressen på Biskærret i Jørsby indlagt på Viborg Sygehus. Her blev han hentet af sin søster og kørt til sit hjem i Jørsby, der altså nu er brændt ned. Branden havde været i gang længe, inden den blev opdaget og brandvæsenet tilkaldt. Huset var nedbrændt, da brandvæsenet kom fre, og politiet kan ikke udelukke, at den 56-årige beboer er indebrændt.