I fængsel for amfetamin-salg

En 19- og en 38-årg mand fra Nykøbing er blevet varetægtsfængslet i knap tre uger for salg af amfetamin.

Retten_i_Herning_ext_4.jpg

Dommeren ved Retten i Herning valgte lørdag at varetægtsfængsle to mænd fra Nykøbing frem til den 22. november, det fortæller politiets vagtchef, Henrik Glintborg, til TV/MIDT-VEST.  

Midt- og Vestjyllands Politi anholdt fredag de to morsingboer. Begge er sigtet for salg af 100 gram amfetamin. De to mænd er henholdsvis 19 og 38 år.

Der blev i forbindelse med anholdelserne ikke beslaglagt narkotika hos nogen af mændene.

Ingen af de to valgte i dag at kære rettens afgørelse.