Busstrid mellem kommuner

Morsø og Skive Kommuner er raget uklar om buskørsel i Glyngøre.

Morsø kommune tilbyder til sommer gratis bybusser. Egentlig ville kommunen også gerne dække nabobyen Glyngøre med det samme tilbud, men Skive kommune takker nej.

Det mener Morsø Kommune både kan komme til at ramme uddannelsesinstitutionerne i Nykøbing og de borgere i Glyngøre, som har læge i Nykøbing.

- Det kan medføre et praktisk transportproblem for eleverne, og det kan i værste fald på sigt svække grundlaget for uddannelserne i Nykøbing. Skivepolitikernes nej til tilbuddet kan tvinge eleverne til at tage til Skive af praktiske grunde, og det er ikke rimeligt, siger Morsøs borgmester Egon Pleidrup. 

EUC Nordvests afdeling i Nykøbing har 75 elever fra Nordsalling og Morsø Gymnasium underviser i øjeblikket 47 elever fra Salling.  

 


Læs flere artikler fra Morsø eller i kategorien Samfund.