Minkfamilie ser tilbage på et år, der ændrede deres liv

Der kan ikke være mange danskere, der er kommet igennem 2020 uden at hverdagen på den ene eller anden facon er blevet påvirket af coronapandemien. Men få har formentlig fået vendt livet på hovedet i lige så høj grad som minkavlerne.

I en jule-artikelserie vender TV MIDTVEST tilbage til nogen af dem, der var med til at tegne året i tekst, lyd og billeder.

Familien Obitsø landede midt i orkanens øje, da familiens minkproduktion måtte lukke og slukke, efter myndighederne fandt muterede versioner af Covid-19 i minkene. Under hele forløbet åbnede familien deres hverdag og fortalte seere og læsere hos TV MIDTVEST om livet i minkbranchen med Covid-19.  

Men det er ikke kun den monumentale nedlukning af hele minkbranchen, der fylder, når Maria Blæsbjerg-Obitsø ser tilbage på 2020. Hele året i stort som små blev præget af coronapandemien.

- 2020 bliver helt klart husket for corona herhjemme. I februar fik Lilja en lille ny kusine, Ellinor, men lige pludselig kunne vi ikke komme og besøge hende og hendes familie på grund af corona, så da hun var helt ny og spæd, så vi hende meget lidt, fortæller Maria Blæsbjerg-Obitsø.

Et forår i coronaens tegn

Obitsø-familien drev indtil for få måneder siden minkproduktion på farmen i Skave øst for Holstebro. På tværs af to generationer handlede fortid, nutid og fremtid om mink for familien. Men allerede længe før den skæbnesvangre beslutning om at lukke erhvervet, var familiens hverdag og arbejde påvirket af Covid-19.

- I marts er det parringssæson hos minkene, og derfor blev der kaldt ekstra mandskab ind. Dagen efter at statsministeren lukkede landet ned, kørte fem af medarbejderne hjem igen, fordi de ikke turde blive i landet, fortæller Maria Blæsbjerg-Obitsø.

Derfor blev Marias tiårige datter Lilja og Maria selv indkaldt i weekenderne til at hjælpe på farmen i arbejdet med parring.

- Lilja var rigtigt meget på minkfarmen for at have noget at lave, når alt andet var lukket ned. Så hun blev ret ferm til at fange mink, og ellers hjalp hun til med det daglige arbejde, der var i at forberede hvalpenes fødsel.

- I april havde Lilja fødselsdag, og det blev den mest mennesketomme fødselsdag, hun nogensinde kommer til at holde. Selvom folk var rigtigt søde til at komme med gaver og søde fødselsdagskort til hende, så er det jo ikke det samme, som når man plejer at holde fødselsdag for hele familien og klassekammeraterne, siger Maria Blæsbjerg-Obitsø.

Ét pressemøde ændrede alting

I løbet af sommeren og begyndelsen af efteråret stod det klart for myndighederne, at mink i nogle besætninger i Nordjylland var blevet smittet med Covid-19.

1. oktober offentliggjorde daværende fødevareminister Mogens Jensen (S) på et pressemøde myndighedernes nye strategi overfor smittespredningen blandt mink. Alle mink indenfor en radius af 7,8 kilometer fra en smittet farm skulle slås ned.

- Så oktober bar præg af, at vi ingen mennesker så og Lilja heller ikke måtte komme til svømning, mens Jakob og jeg også stoppede med badminton og spinning. I løbet af oktober var vi på CHR (Fødevarestyrelsens register over danske husdyrbesætninger, red.) flere gange om dagen for at følge med i antallet af smittede farme, og farme, der røg i zoner, fortæller Maria Blæsbjerg-Obitsø.

Familien Obitsø isolerede sig, som mange andre minkfarmere, men det viste sig en måned senere, at en stram disciplin og isolation ikke var nok til at redde bedriften. Myndighederne havde fundet såkaldte minkvarianter af Covid-19 i smittede mink.

Sundhedsmyndighederne frygtede, at de nye mutationer af virussen kunne smitte tilbage til mennesker i en ny version, som i værst tænkelige tilfælde ville gøre vaccinen mod Covid-19 virkningsløs.

- November måned var den måned, hvor vi og alle andre mistede minkene. Alle de forholdsregler vi havde taget gennem sommeren og efteråret blev ligegyldige og nyttesløse i løbet af ét pressemøde.

- November er en måned hvor dagene flød sammen, fordi der var så mange ting, der lige pludselig skulle ordnes.

Stor opbakning fra alle sider

Familien Obitsø har efter et hårdt efterår brugt december på at finde sig selv igen, fortæller Maria Blæsbjerg-Obitsø. Men på trods af at familiens levebrød bogstavelig talt er væk, er der fortsat ikke er nogen økonomisk aftale om erstatning til minkavlerne. Selv om minkproduktionen i Skave nok ikke kommer til at gå i arv til næste generation, så har der trods alt været et lys i mørket, når Maria Blæsbjerg-Obitsø ser tilbage på 2020.

- Vi er blevet bekræftet i, at vi omgiver os med de bedste mennesker i verden. Både familie og venner har støttet fantastisk op og hjulpet, hvor de har kunnet og bare tænkt på os, siger hun.

Gennem lang tid har hele familiens køkkenbord været fyldt med blomster og kurve modtaget af venner og bekendte, som har ønsket at sende en venlig tanke.

- Selv folk, som i princippet er imod minkavl, har givet os deres fulde opbakning, fordi det lige pludselig ikke handlede om minkene, men om hvordan man behandler mennesker. Det var været meget livsbekræftende at opleve, siger Maria Blæsbjerg-Obitsø.

Coronaen rammer også juleaften

Julen skal i år holdes hjemme, som den plejer, fortæller Maria Blæsbjerg-Obitsø - med and fra svoger og Jakobs berømte risalamande. Men også her på en af årets sidste mærkedage kommer coronaen til at spænde ben for Obitsø-familien.

- Ud over at vi kommer til at spritte mere af, end vi plejer, og at vi tager alle de andre forholdsregler, så har vi også ændret konceptet omkring juleaften, fortæller Maria Blæsbjerg-Obitsø.

Juletræsdansen bliver i år klaret allerede om eftermiddagen, og julegaverne skal pakkes op allerede inden aftensmaden. 

- På den måde kommer der mere ro på børnene, som så ikke farer rundt over det hele, siger Maria Blæsbjerg-Obitsø.

- Vi har også droppet pakkelegen, som også altid har været en stor del af juledagene, fordi der er for mange berøringsflader, og det er før sket, at det er blevet fysisk i kampens hede.

På spørgsmålet om, hvad hun ønsker sig af 2021, er svaret enkelt:

- Ro og menneskelig kontakt.