Storm: Flere veje fortsat lukkede

Flere veje i Struer, Skive, Thy og Mors er fortsat afspærrede på grund af oversvømmelse efter stormen Egon. Det melder flere lokale politistationer.

struerstorm1.jpg

Stormen Egon gjorde sit indtog i landsdelen søndag. Mandag morgen er der stadigvæk flere områder, der fortsat er mærket af Egons kræfter.

Lokalpolitiet i Holstebro oplyser, at flere gader i Struer stadigvæk er afspærret. Det drejer sig om både Fjordvejen og Bredgade, hvor vandstanden gør det umuligt at køre. Derudover er lyssignalet i krydset på Havnegade i Lemvig fortsat ude af drift.

- Meget tyder heldigvis på, at vindretningen i dag vil hjælpe vandet med at trække sig tilbage, så vi håber, at det kan hjælpe til, at vi kan få åbnet vejene igen, fortæller Allan Riis fra Lokalpolitiet i Holstebro.

En weekend i Egons tegn

Hos Lokalpolitiet i Skive melder Niels Peter Olesen, at vandstanden nu flere steder er nede under 1.34 meter over normalen.

- Vi har en koordineret stab, der har arbejdet på højtryk siden i går, og der er godt styr på det derude, lyder det.

Der er dog stadigvæk vejen om området, der fortsat er afspærrede på grund af højvande. Stårupvej i Skive, Virkgade på Fur og Nørre Engvej/Gynderupvej ved Glyngøre er endnu ikke åbne for trafik.

Vandstand på 1,40 meter på Mors

Også på Mors er flere vejen fortsat spærret af på grund af oversvømmelse.

Her er Skræppedalsvej, Strandvænget, Havnegade og havneområdet i Nykøbing fortsat lukkede. Politiet melder om vandstand på 1,40 meter.

På Thy er vinden i følge politiet vendt. Men i Krik Vig, Helligsø og ved fjorden var vandstanden klokken seks mandag morgen omkring de 1,30 meter. Her er flere veje derfor lukkede.

Et ægtepar fra Mejrup filmede søndag, da de passerede Egon langs hovedvej 11 mellem Thy og Thyholm:

0:55